13. mar. 2024 kl. 15:44
227 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Israelsk Mærsk-rival på pinebænken efter årsregnskab

Det israelske containerrederi ZIM bliver onsdag sendt godt og grundigt i rødt, efter at selskabet har gjort status for fjerde kvartal af 2023 og fremsat forventninger til 2024.

Aktien styrter 13,5 pct. på børsen i New York.

I 2024 venter ZIM en justeret driftsindtjening før af- og nedskrivninger, EBITDA, på 850-1450 mio. dollar, mens analytikerne ifølge Bloomberg News havde regnet med 992,4 mio. dollar.

Det justerede driftsresultat ventes i niveauet minus til plus 300 mio. dollar.

Med sit regnskab forlader ZIM et udfordrende år, siger selskabets topchef i regnskabet.

- Mod et bagtæppe af svækkede markedsvilkår, industriforstyrrelser og driftsudfordringer i 2023 arbejdede ZIM´s exceptionelle hold modstandsdygtigt og ihærdigt mod at opnå driftsmæssig fortræffelighed og leverede det højeste serviceniveau for vores værdsatte kunder, siger Eli Glickman, der er administrerende direktør i ZIM, i regnskabet.

Fjerde kvartal bød på modgang for ZIM, om end tilbagegangen ikke var helt så stor som frygtet af analytikerne.

Omsætningen svandt ind med 45 pct. til 1,21 mia. dollar, hvilket var en spids under konsensus på 1,22 mia. dollar.

Til gengæld var der tale om et tab per aktie på 1,23 dollar, mens analytikerne havde frygtet et tab per aktie på 1,75 dollar.

Det justerede driftsunderskud endte på 49 mio. dollar mod ventet 173,2 mio. dollar. Året før viste samme post et plus på 585 mio. dollar.

.\\˙ MarketWire



Morten Frederik Heltoft +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her