20. mar. 2025 kl. 07:31
105 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

ISS: Fransk rival nedjusterer forventningerne efter laver...

Franske Sodexo, der konkurrerer med ISS, har nedjusteret forventningerne til året, efter at det amerikanske marked ikke har udviklet sig som ventet.

Det meddeler det franske serviceselskab torsdag morgen.

Der ventes nu en organisk vækst på 3-4 pct. i regnskabsåret 2025/26 mod tidligere ventet 5,5-6,5 pct. Samtidig nedjusteres forventningerne til den underliggende bruttomargin, hvor der nu ventes en stigning på 10-20 basispoint mod tidligere 30-40 basispoint.

- Mens de grundlæggende faktorer i vores branche fortsat er stærke, har den fortsatte svage tendens i volumen i Uddannelse og den langsommere end ventede opstart af nye kontrakter inden for Sundhed i Nordamerika påvirket vores evne til at nå de oprindelige forventninger. Vi er fast besluttet på at styrke eksekveringen på de identificerede områder, hvor der er behov for forbedringer, udtaler Sodexos administrerende direktør, Sophie Bellon.

Serviceselskabet fremlægger i samme ombæring tal for første halvdel af regnskabsåret.

Her lød den organiske vækst på 3,5 pct. mod 8,5 pct. i perioden forinden. På det amerikanske marked var der en organisk vækst på 3,5 pct., mens Europa voksede med 2,1 pct.

Det underliggende driftsresultat gik frem med 6,4 pct. 651 mio. euro, mens det blev til et overskud i den forsættende forretning på 434 mio. euro. I samme periode året inden lød overskuddet på 496 mio. euro.

.\\˙ MarketWire



Christian Iversen Kielberg +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her