28. jun. 2023 kl. 11:15
435 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Italien: Inflationen i laveste niveau i 14 måneder - NY

Inflationen i Italien faldt i juni til det laveste niveau i 14 måneder.

Forbrugerprisstigningerne opgøres for juni onsdag til 6,7 pct. i en foreløbig opgørelse, hvilket er en pæn opbremsning i stigningstakten fra 8,0 pct. måneden før.

Udviklingen var dog tæt på det ventede, idet økonomerne ifølge Bloomberg News havde regnet med forbrugerprisstigninger på 6,8 pct.

- Faldende energipriser og billigere transportomkostninger har hjulpet med at presse inflationstakten ned, skriver Bloomberg News.

Trods den lavere inflation ligger den fortsat markant over Den Europæiske Centralbanks målsætning for eurozonen samlet set på 2 pct.

Italien er den tredjestørste økonomi i eurozonen efter Tyskland og Frankrig.

Torsdag kommer der forbrugerpristal fra Tyskland og Spanien - og fredag kommer et samlet flashestimat for inflationen i hele eurozonen i juni.

.\\˙ MarketWire



Flemming Thestrup Andersen +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her