03. okt. 2025 kl. 13:08
57 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Italien opfordrer til nye europæiske rentelempelser

Den Europæiske Centralbank, ECB, bør fortsætte med at lempe på pengepolitikken for at få sat fart i den sløve europæiske økonomi.

Sådan lyder det fra den italienske økonomiminister Giancarlo Giorgetti ifølge Reuters.

- Den generelle stagnation i den europæiske økonomi tyder på, at det ville være ønskeligt med et mere lempeligt rentemiljø, samtidig med at ECB´s mandat overholdes, skriver økonomiministeren i den italienske regerings budgetplan, som torsdag blev stemt igennem.

Der er dog ikke meget, der tyder på, at Giancarlo Giorgetti får, som han ønsker allerede ved det kommende rentemøde i ECB. På mødet, som afsluttes i slutningen af oktober, indregner markedet for rentefutures fredag blot 1,2 pct. sandsynlighed for, at renten sænkes, viser tal fra Bloomberg News.

I september undlod ECB for anden gang i streg at røre ved renteniveauet efter otte lempelser i træk. Dermed lyder den ledende indskudsrente på 2,00 pct., mens refi-renten og udlånsrenten fastholdes på henholdsvis 2,15 pct. og 2,40 pct.

.\\˙ MarketWire



Frederik Olling Milbæk +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:[email protected], www.ritzaufinans.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her