17. jul. 2025 kl. 06:24
63 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Japans eksport dykkede for anden måned i træk i juni

Den japanske eksport fortsatte den foregående måneds nedtur i juni, men selv om faldet aftog i takt, var det en stor skuffelse i forhold til forventningerne.

Det fremgår af data fra de japanske myndigheder torsdag morgen.

Eksporten fra Japan faldt 0,5 pct. på årsbasis i juni, mens økonomerne havde ventet en stigning i samme størrelsesorden ifølge estimater indsamlet af Bloomberg News.

I maj var der et fald i den samlede eksport på 1,7 pct.

Importen i juni steg 0,2 pct. mod et fald i maj på 7,7 pct. og analytikernes ventede drop på 1,1 pct.

Import- og eksporttallene efterlader et japansk handelsunderskud i sæsonkorrigerede tal på 236 mia. yen i juni, hvor økonomerne havde estimeret et minus på 275 mia. yen.

Ses der på de ikke-sæsonjusterede tal, var der et overskud på 153 mia. yen mod et ventet overskud på 354 mia. yen.

Måneden før var der et reelt underskud på 639 mia. yen, mens den sæsonjusterede handelsbalance endte med et underskud på 292 mia. yen.

.\\˙ MarketWire



Flemming Kruhøffer +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her