17. nov. 2025 kl. 06:34
34 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Japans økonomi skrumpede i tredje kvartal oven på Trumps ...

Den japanske økonomi skrumpede i årets tredje kvartal, men nedgangen er ikke helt så stor som frygtet, når det ses i forhold til økonomernes prognoser.

Det fremgår af de foreløbige data fra det japanske kabinetskontor i Tokyo mandag.

Bruttonationalproduktet, BNP, faldt 1,8 pct. i sæsonkorrigerede og annualiserede tal i årets tredje kvartal, hvor økonomernes forventning var en negativ vækst på 2,4 pct.

Væksten i andet kvartal blev samtidig oprevideret til 2,3 pct. fra en stigning på 2,2 pct.

Højere toldsatser indført af den amerikanske præsident, Donald Trump, tyngede eksporten, mens boliginvesteringerne samtidig faldt.

Den svage udvikling kan give Japans ny premierminister Sanae Takaichi endnu mere grund til at understrege behovet for finanspolitisk ekspansion for at sætte gang i væksten.

Sammenlignet med det foregående kvartal faldt eksporten med 1,2 pct., mens importen faldt med 0,1 pct. Nettoeksporten trak 0,2 pct.point fra BNP, og tegner sig for halvdelen af det samlede fald.

Tredje kvartals data viser, at privatforbruget, der er den største enkeltkomponent i opgørelsen af BNP, som estimeret steg 0,1 pct. i forhold til de foregående tre måneder efter en stigning på 1,6 pct. kvartalet før.

En positiv komponent i tredje kvartal er virksomhedernes investeringer, der steg 1,0 pct., mens investeringerne i andet kvartal samtidig blev oprevideret til en stigning på 0,8 pct. fra 0,6 pct.

Inflationen målt på deflatoren på årsbasis viste 2,8 pct. i tredje kvartal, hvilket var en anelse mindre end forudset af økonomerne, der estimerede en stigning på 3,1 pct.

I andet kvartal var deflatoren 2,9 pct.

.\\˙ MarketWire



Flemming Kruhøffer +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her