03. okt. 2025 kl. 10:35
43 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Japansk centralbankchef holder kortene tæt til kroppen fø...

Spekulationerne om og troen på et sjældent renteløft fra den japanske centralbank er taget til. Men centralbankdirektøren, Kazuo Ueda, giver ikke mange praj om retningen for det kommende rentemøde i slutningen af oktober.

I en tale fredag gentog han centralbankens standardformulering om, at "hvis basisscenariet for den økonomiske aktivitet og priserne, som de ser ud indtil nu, realiserer sig, vil banken, i overensstemmelse med en forbedring i den økonomiske aktivitet og priserne, fortsætte med at hæve renten".

Det skriver Bloomberg News.

Spekulationerne er ellers taget til de seneste uger om, hvorvidt Bank of Japan er klar til at sætte renten op igen. I januar løftede centralbanken renten til 0,5 pct. - det højeste niveau i 17 år.

Siden da har den været holdt i ro, men ved foregående møde viste to centralbankmedlemmer sig ifølge referatet klar til at hæve igen.

Det har fået markedet til at indregne en sandsynlighed på 56 pct. for et renteløft i slutningen af oktober mod blot 22 pct. for få uger siden.

Der bliver holdt skarpt øje med retningen for den ultralave japanske rente. Det skyldes den såkaldte yen-carry-handel, hvor investorer låner japanske yen til lave renter og placeret dem i amerikanske aktier - især de himmelstormende teknologiaktier.

Hvis renten stiger bliver det mindre profitabelt, hvilket kan betyde at en del af investorernes positioner bliver afviklet.

Det sås blandt andet foråret efter Bank of Japans renteløft og endnu mere tydeligt i juli sidste år. Her løftede den japanske centralbank renten væk fra neutralt territorium til 0,25 pct.

Det sendte på få dage det brede amerikanske S&P 500-indeks ned med omkring 6 pct.



.\\˙ MarketWire



Christian Iversen Kielberg +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her