22. jul. 2024 kl. 08:18
117 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Japansk Mærsk-konkurrent opjusterer forventningerne til 2...

Japanske Nippon Yusen har mandag opjusteret sine forventninger til det forskudte regnskabsår 2024/25.

Opjusteringen følger blandt andet situationen i Det Røde Hav, hvor flere containerrederier har måttet omlægge ruten for at undgå beskydning fra houthibevægelsen i Yemen. I stedet er selskaberne sejlet syd om Afrika med længere transittider og stigende fragtrater til følge.

- Et stramt udbud og efterspørgsel på containerskibe, der sejler via Kap Det Gode Håb-ruten som følge af situationen i Det Røde Hav, samt betingelserne på fragtmarkedet har oversteget vores umiddelbare forventninger, og vi venter, at lønsomheden i vores samarbejde Ocean Network Express, der står for containerforretningen, vil blive forbedret, skriver Nippon Yusen i en meddelelse ifølge Bloomberg News.

Der ventes nu en omsætning i 2024/25 på 257.000 mia. yen - svarende til 11.245 mia. kr. - mod tidligere 229.000 mia. yen og mod en forventning på 236.000 mia. yen blandt analytikerne.

Nippon Yusen venter samtidig et driftsoverskud på 215 mia. yen mod konsensus i markedet på 182 mia. yen. Tidligere var forventningen en indtjening på 165 mia. yen.

A.P. Møller-Mærsk opjusterede sine forventninger 4. juni med en enslydende meddelelse om, at forstyrrelserne nær Det Røde Hav havde skabt længere rejsetider og højere fragtrater.

.\\˙ MarketWire



Morten Frederik Heltoft +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her