21. okt. 2025 kl. 08:15
48 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Japansk yen svækkes yderligere efter valg af ny premiermi...

Der er pres på den japanske yen tirsdag, efter at parlamentet i Japan har valgt Sanae Takaichi som landets næste premierminister.

Hun bliver Japans første kvindelige premierminister, og det er forventningen, at hun vil føre en vækstorienteret politik.

Høje renter og vækst går sjældent hånd i hånd, og handlerne er således begyndt at positionere sig til en lempelig japansk pengepolitik.

I Japan er centralbanken ikke uafhængig, og regeringen har traditionelt et stort ord at skulle have sagt, når det gælder pengepolitikken, som koordineres med finanspolitikken.

Det går ud over den japanske yen. Tirsdag morgen koster en dollar 151,53 yen mod 151,10 yen natten til tirsdag og 150,60 yen mandag eftermiddag.

Sanae Takaichi ventes endvidere at udpege Satsuki Katayama som landets næste finansminister. Hun vil i så fald blive den første kvindelige finansminister i Japan.

.\\˙ MarketWire



Morten Frederik Heltoft +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her