02. apr. 2024 kl. 06:34
103 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Japanske nøgletal i påsken

Der har været offentliggjort økonomiske data fra Japan i påskedagene.

TOKYO FORBRUGERPRISER

Forbrugerpriserne i Tokyo viser fortsat en stigende tendens i marts, og prisstigningerne var samtidig større end ventet og fortsat pænt over den japanske centralbanks målsætning.

Det indikerer et stigende prispres i hele landet, da priserne i Tokyo er ledende for den samlede japanske inflation.

Forbrugerpriserne i Tokyo steg 2,6 pct. på årsbasis i marts, mens analytikernes bud lød på 2,5 pct.

Måneden før noteredes en prisstigning på 2,5 pct.

Forbrugerpriserne i Tokyo opgjort eksklusive friske fødevarer steg som ventet 2,4 pct. i marts efter en stigningstakt på 2,5 pct. i februar.

Trækkes energi også ud af priserne, var der tale om en stigning i forbrugerpriserne i Tokyo på 2,9 pct., hvilket også var analytikernes bud. Stigningstakten i februar var 3,1 pct.

LEDIGHED

Den japanske arbejdsløshed var 2,6 pct. i februar, hvor analytikerne havde ventet en ledighed på 2,4 pct.

Efterspørgslen efter arbejdskraft var vigende, idet forholdet mellem job og jobansøgninger lå på 1,26 i februar mod 1,27 i januar.

Analytikernes forventede et arbejdskraft-efterspørgselsforhold på 1,27.

DETAILSALG

Det japanske detailsalg viste sig overraskende højt og langt højere end ventet i februar.

Ses der på opgørelsen på årsbasis, steg detailsalg et i februar 1,5 pct. mod økonomernes bud på en stigning på 0,6 pct.

I forhold til januar var der tale om en stigning i salget på 4,6 pct. mod en ventet fremgang på 2,9 pct. blandt økonomerne.

I januar steg salget 2,1 pct. på årsbasis, mens der på månedsbasis var tale om en stigning på 0,2 pct.

INDUSTRIPRODUKTION

Den japanske industriproduktion i februar faldt mod forventning i februar ifølge de foreløbige data fra de japanske myndigheder i Tokyo.

Industriproduktionen i februar faldt 0,1 pct. i forhold til januar, mens økonomerne havde ventet en produktionsfremgang på 1,3 pct. oven på et fald i produktionen på 6,7 pct. i januar.

På årsbasis faldt produktionen 3,4 pct. i februar mod analytikernes forventning om et fald på 2,7 pct. efter et produktionsdrop i januar på 1,5 pct.

JIBUN PMI

Den endelige private aflæsning af aktiviteten i den japanske fremstillingssektor indikerer en uændret lav aktivitetstakt i marts i forhold til den foreløbige aflæsning.

Det fremgår af den månedlige undersøgelse, der udarbejdes af Markit Economics og Jibun Bank.

Den endelige aflæsning af det japanske PMI-indeks for fremstilling viser 48,2 i marts, hvilket også var tilfældet ved den foreløbige aflæsning.

Dermed er aktiviteten skrumpet i ti måneder i træk.

En aflæsning over 50 betyder stigende aktivitet, mens værdier under 50 betyder fald i aktiviteten.

.\\˙ MarketWire



Flemming Kruhøffer +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her