20. nov. 2025 kl. 14:49
42 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Jobrapport puster til markedet: Renter falder og aktier s...

Renterne falder, aktierne stiger yderligere en smule, mens dollar svækkes marginalt.

Sådan er den umiddelbare reaktion på finansmarkederne oven på den imødesete jobrapport fra USA.

Tallene har længe været efterspurgt af markedet, da der er tale om den første jobrapport siden starten af september på grund af nedlukningen af det amerikanske statsapparat i 43 dage frem til i sidste uge.

Reaktionen er dog umiddelbart behersket.

Den tiårige amerikanske rente er faldet 2 basispoint til 4,12 pct. efter rapporten.

S&P 500-futuren stiger 1,2 pct., men lå i forvejen over 1 pct. højere efter et stærkt regnskab onsdag aften fra chipproducenten Nvidia.

Endelig er dollar svækket marginalt til 1,1526 dollar for en euro fra 1,1512 dollar kort før jobrapporten.

Den viste, at beskæftigelsen uden for landbruget voksede med 119.000 personer i september. Det er mere end dobbelt op sammenlignet med økonomernes bud på 51.000 flere job ifølge Bloomberg News.

Men tallet for august viser et fald på 4000 - en nedrevidering fra tidligere en stigning på 22.000.

Beskæftigelsen i den private sektor voksede med 97.000 ansatte i måneden mod en ventet stigning på 65.000.



.\\˙ MarketWire



Jakob Dalskov +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her