14. okt. 2025 kl. 12:44
36 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

JPMorgan skuffer en smule med nettorenteindtægterne

Den amerikanske storbank JPMorgans nettorenteindtægter udviklede sig lidt værre end ventet i tredje kvartal.

I tirsdagens formarked bliver regnskabet modtaget let nedadrettede mundige, da investorerne handler aktien 0,8 pct. lavere.

De vigtige nettorenteindtægter nåede i juli, august og september 24,07 mia. dollar, hvilket er lidt under analytikerkonsensus indsamlet af Bloomberg News på 24,16 mia. dollar.

Indtægterne fra handel med rentepapirer, valuta og råvarer (FICC) er i tredje kvartal landet på 5,61 mia. dollar, hvor analytikerne ventede 5,33 mia. dollar.

Indtægter fra aktiehandel blev på 3,33 mia. dollar, hvilket også er over analytikerprognosen på 3,04 mia. dollar.

De samlede justerede indtægter blev på 47,12 mia. dollar mod ventet 45,48 mia. dollar, mens forrentningen af egenkapitalen (ROE) landede på 17 pct. mod ventet 15,7 pct.

Topchef Jamie Dimon påpeger, at han ser tegn på afmatning, især i jobvæksten, men også at den amerikanske økonomi over en bred kam er modstandsdygtig.



.\\˙ MarketWire



Jakob Due Jakobsen +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail:[email protected], www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her