11. okt. 2024 kl. 08:52
111 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Jyske Bank fortsætter bankernes stime af opjusteringer

Jyske Bank følger i hælene på en række andre danske banker, der har opjusteret efter en gunstig udvikling på finansmarkederne og et mindre behov for nedskrivninger.

- Opjusteringen er drevet af gunstige finansielle markeder med faldende markedsrenter, der bidrog til væsentlige kursreguleringer i tredje kvartal. Kreditkvaliteten forblev solid, og nedskrivninger på udlån mv. udgjorde en indtægt i kvartalet, fremgår af en meddelelse fra den Silkeborg-baserede bank fredag morgen.

Jyske Bank venter nu et resultat efter skat på 5,0-5,3 mia. kr. i 2024 svarende til et resultat per aktie på 75-80 kr.

Tidligere var forventningerne et resultat efter skat i den øvre halvdel af intervallet 4,3-5,1 mia. kr. og et resultat per aktie i den øvre halvdel af intervallet 64-76 kr.

Jyske Bank meddeler også, at resultat efter skat udgjorde godt 1,4 mia. kr. i tredje kvartal og godt 4,0 mia. kr. i årets tre første kvartaler.

I denne uge har også DAB, Sparekassen Sjælland-Fyn, Nordfyns Bank, Hvidbjerg Bank og Lollands Bank meddelt, at de venter et bedre 2024 end tidligere udmeldt.

.\\˙ MarketWire



Jakob Due Jakobsen +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail:[email protected], www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her