29. okt. 2025 kl. 07:45
117 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Jyske Bank Q3: Gammel vin på nye flasker - bekræfter alle...

Jyske Bank bekræfter onsdag morgen det regnskab for tredje kvartal, som banken løftede sløret for den 9. oktober, hvor der også var en opjustering med til aktionærerne.

Helt som ventet går dampen en smule af i forhold til bankens finansielle præstationer på flere poster i tredje kvartal i forhold til året før.

Det er blandt andet lavere renteindtægter, der tynger banken. Men på omkostningsposten overrasker banken positivt. Og det redder bundlinjen, der stiger til 1455 mio. kr. mod 1421 mio. kr. i kvartalet sidste år.

Det fremgår af bankens endelige regnskab for tredje kvartal.

Modvinden fra de lavere renter rammer banken, og i tredje kvartal kan Jyske Bank mestre nettorenteindtægter på 2187 mio. kr. mod 2356 mio. kr. i samme kvartal i 2024.

Nedskrivningerne er fortsat overraskende lave og ligger på 25 mio. kr. i kvartalet. Sidste år var der dog tale om en tilbageførsel på 82 mio. kr. i kvartalet.

Den samlede toplinje - basisindtægterne - faldt til 3439 mio. kr. fra 3479 mio. kr. i tredje kvartal 2024.

Basisomkostningerne faldt til 1537 mio. mod 1608 mio. kr. i kvartalet i 2024.

.\\˙ MarketWire



Charlotte Mackeprang +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail:[email protected], www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her