Den globale økonomi vil vokse i år, men toldforhøjelser og stigende usikkerhed tager toppen af væksten.
Værst kommer det til at gå ud over den amerikanske økonomi, men også herhjemme kommer vi til at mærke det, skriver Jyske Bank i en ny prognose, der sammenligner vækstudsigter for bruttonationalproduktet.
Her er det særligt USA´s præsident Donald Trump og hans mange toldsatser og u-vendinger, der bliver udråbt som årsag til de ændrede udsigter.
- Vi forventer en forsigtig positiv udvikling i den globale økonomi i de kommende år. Usikkerheden er øget betydeligt på grund af Trumps radikale politiske tiltag og især slingrekursen på tolden, skriver Jyske Bank i den nye udgivelse, der oplister forventningerne til økonomien både globalt og herhjemme.
- Alene den nye told på varer fra Kina er ændret syv gange på under fire måneder og er gået fra 0 pct. til 145 pct. og tilbage til 30 pct. Vi venter, at told og usikkerhed vil dæmpe den globale vækst lidt i år, lyder det videre.
Banken tøver imidlertid heller ikke med at udråbe USA som den største taber i den verserende handelskrig, hvis man udelukkende måler de økonomiske udsigter.
- Det vil især ramme USA og i mindre udstrækning Kina og Europa. Vi har derfor sænket vores vækstforventninger til USA mest, mens de øvrige landes vækstforecast kun er ændret marginalt, skriver Jyske Bank.
Vækstskønnet for USA er sænket til 1,2 pct. for 2025 i den nye opgørelse mod 2 pct. i marts.
- Usikkerheden er fortsat betydelig, og recessionsfrygten er nok dæmpet, men langt fra forsvundet, skriver banken.
Ifølge økonomerne bag rapporten er der fortsat risiko for, at USA vil gå i recession, men forventningen er, at det ikke vil ske.
- Risikoen er bestemt til stede, men vi venter, at USA undgår en recession. Forbrugerne har stadig mulighed for at øge forbruget blandt andet takket være formuegevinster og jobvækst. Virksomhederne investerer stadig i AI, og det vil sammen med afledte produktivitetsforbedringer støtte væksten. Både skattelettelser og rentenedsættelser kan desuden give økonomien lidt medvind, skriver Jyske Bank.
Ser man på de danske udsigter, er den økonomiske prognose sænket til en vækst på 2,5 pct. i 2025 mod forventet 3,5 pct. i opgørelsen fra marts. Og i Euroområdet er vækstforventningerne fastholdt på 0,8 pct. for året.
Den kinesiske økonomi ventes også at blive en anelse ramt på væksten, og her ventes væksten nu at blive 4,2 pct. i år mod 4,4 pct. i den tidligere opgørelse for 2025.
.\\˙ MarketWire
Trine Vestergaard +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail:[email protected], www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?
Vær den første til at anmelde
Nyeste artikler
Skal vi holde dig orienteret?
Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.
Tilmeld dig her