18. jan. 2024 kl. 12:08
247 visninger

Kendt sandalmærke tramper frem oven på første regnskab si...

Birkenstock, kendt for sine sandaler, ser aktien stige i formarkedet torsdag, efter at have vist fine takter i sit regnskab for fjerde kvartal.

Birkenstocks salgsprognose for 2024 ligger højere end ventet, og også salget og indtjeningen i fjerde kvartal er bedre end analytikerne havde forudset ifølge estimater indsamlet af Bloomberg.

Der er tale om Birkenstocks første regnskab, siden selskabet gik på børsen i oktober, og Birkenstock fejrer sin debut med et plus på 3,1 pct. til 51,50 dollar i det amerikanske formarked.

Dermed har Birkenstock foreløbigt været et fint bekendtskab for aktionærer, der købte ved børsnoteringen, hvor aktierne blev afregnet til 46 dollar per styk.

Birkenstock, der aflægger regnskabstal i euro, venter i 2024 en omsætning på 1,74-1,76 mia. euro, eller lige over 13 mia. kr. målt på midtpunktet, mod ventet 1,69 mia. euro ifølge Bloomberg.

Omsætningen i fjerde kvartal blev 374,5 mio. euro mod ventet 353,2 mio. euro, og det justerede driftsresultatet før af- og nedskrivninger, EBITDA, endte på 95,7 mio. euro mod ventet 88,2 mio. euro.

.\\˙ MarketWire



Jakob Dalskov +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her