13. sep. 2023 kl. 13:48
165 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Kina advarer om sikkerhedsproblemer i Apples iPhone

De kinesiske myndigheder advarer om mulige sikkerhedsproblemer i Apples iPhones, og det sender det amerikanske selskab en smule ned i formarkedet onsdag.

Det er første gang, at de kinesiske myndigheder udtaler sig officielt om et muligt forbud mod brug af Apples telefoner hos offentligt ansatte, efter at flere medier tidligere har kunne rapportere om overvejelserne.

- Vi har bemærket, at der har været mange mediehistorier om sikkerhedsbrister med Apples telefoner, siger Mao Ning, der er talsperson for Kinas udenrigsministerium, ifølge Bloomberg News.

Apple-aktien fik i sidste uge nogle gevaldige kurshug på rygterne om, at der er et forbud på vej i Kina, hvilket vil være et stort slag til selskabet på dets største udenlandske marked.

Mao Ning afviste på pressemødet, at der var indført et forbud.

- Kina har ikke indført lovgivning eller regulativer, der forbyder indkøb af telefoner fra Apple eller andre fremmede mærker, siger hun ifølge Bloomberg, men tilføjede at Kina tillægger sikkerhed "stor betydning".

Apple-aktien falder tirsdag 0,1 pct. i formarkedet.

.\\˙ MarketWire



Christian Iversen Kielberg +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her