03. jul. 2023 kl. 08:11
212 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Kinesisk elbilproducent slår rekord i andet kvartal

Kinesiske BYD solgte i andet kvartal rekordmange biler og cementerede således sin position som Kinas mest sælgende bilproducent.

BYD solgte i andet kvartal 700.244 biler, hvoraf den ene halvdel var elbiler, mens den anden var hybrid.

Det svarer til en vækst på 98 pct. sammenlignet med samme periode sidste år, skriver Bloomberg News.

I juni solgte BYD i alt 251.685 hybrid- og elbiler. Salget viser, at efterspørgslen på nye energivenlige biler fortsat er rimelig stærk trods afmatningen i den kinesiske økonomi, vurderer Joanna Chen, der er analytiker hos Bloomberg Intelligence.

Selv om BYD udvidede sin føring som Kinas mest sælgende bilmærke, er der fortsat vej op til Tesla, der ligeledes slog rekord i andet kvartal.

I april, maj og juni leverede Tesla 466.140 elbiler efter en periode med prisnedsættelser på den amerikanske elbilproducents modeller.

Det er mere end 33 pct. højere end BYD´s samlede elbilsalg på omkring 350.100 elbiler.

BYD´s rekord belønnes af investorerne, der mandag sender aktien op med 2,6 pct. til 256,60 Hongkong-dollar på børsen i Hongkong.

.\\˙ MarketWire



Morten Frederik Heltoft +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her