25. mar. 2024 kl. 08:41
69 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Kingfisher leverer lidt bedre end ventet og giver forvent...

Den britiske byggemarkedskæde, Kingfisher, er mandag kommet med forventninger til sit nye regnskabsår, efter at selskabet har fremlagt regnskab for 2023/24, der viste et større overskud end ventet.

Kingfisher oplevede i 2023/24 et forbedret salg på markederne i Storbritannien og Irland samt i Frankrig og Polen. Den franske forrentning, Castorama, vil selskabet simplificere og dermed markant forbedre rentabiliteten.

Det fremgår af regnskabet for året ifølge Bloomberg News.

Det ordinære overskud før skat faldt i den forgangne regnskabsperiode 25 pct. til 568 mio. pund mod ventet 555,6 mio. pund. Derimod skuffede nettooverskuddet, da det faldt 27 pct. til 345 mio. pund mod ventet 412,5 mio. pund. Også driftsoverskuddet skuffede, da det blev 580 mio. pund mod ventet knap 648 mio. pund.

Omsætningen faldt derimod kun 0,6 pct. til knap 13 mia. pund, mens der var ventet godt 13 mia. pund.

Det samlede udbytte blev 12,40 pence, og selskabet begynder et aktietilbagekøbsprogram på 300 mio. pund.

I indeværende regnskabsår, 2024/25, venter Kingfisher et ordinært overskud før skat på 490-550 mio. pund samt frie pengestrømme på 350-410 mio. pund. Det var 514 mio. pund i 2023/24.

.\\˙ MarketWire



Claus Mikkelsen +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her