09. okt. 2025 kl. 11:03
32 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

KORR: Bang & Olufsen/CEO: Der er stadig god efterspørgsel...

(Korrektion: Væksten i bruttomarginen rettet til pct.point)

Der er stadig god efterspørgsel efter B&O-produktet.

Det fortæller Kristian Teär, administrerende direktør i Bang & Olufsen, B&O, i forbindelse med handelsopdateringen for det skæve 2025/26 med henvisning til tocifrede salgsvækstrater i de virksomhedsejede butikker og i de fleste forretningsområder og i de fleste kanaler.

- Det er vi begejstrede for, og det beviser igen, at de ændringer, vi foretager, og den strategi, vi sætter, virker for os, udtaler B&O´s topchef.

Inden for de tre regioner fremhæver elektronikkoncernens administrerende direktør især den sammenlignelige vækst i salget til slutbrugeren i Americas-regionen, der blev på 18 pct. i det forskudte første kvartal.

- Vi havde også en meget god vækst og salg til slutbrugeren i Asien og Stillehavsområdet, udtaler Kristian Teär med henvisning til regionen, hvor den sammenligenlige vækst blev på 5 pct. i kvartalet.

Til gengæld har B&O haft de største udfordringer på flere af de europæiske markeder samt i monobrand-kanalen i Europa, hvor partnerne er tøvende med at genopfylde lagrene.

- Men vi adresserer også det med vores nye strategi, som vi har implementeret. Vi renoverer hele detailnetværket og opgraderer butikkerne og opgraderer de tjenester, vi tilbyder, og den træning, vi tilbyder, og hele den oplevelse, vi tilbyder, fortæller topchefen.

Det giver gode resultater, fremhæver Kristian Teär, der dog også erkender, at det tager tid, før frugterne af strategitiltaget kan høstes.

Indtjeningsevnen er gået frem for elektronikkoncernen, der i første kvartal har øget sin bruttomargin med 3,5 pct.point til rekordhøje 58,7 pct.

Det er dog ikke noget nyt, at bruttomarginen bliver øget, fortæller B&O´s topchef, der mener, at det er niende eller tiende kvartal i træk, at den bliver øget.

- Vi øgede priserne i maj i år, og det er det, der træder i kraft nu, hvor vi ser effekterne, forklarer Kristian Teär om baggrunden for den forbedringen af bruttomarginen.

- Selvfølgelig arbejder vi også med omkostningerne ved det produkt, vi producerer. Det er det andet element. Og så selvfølgelig med produktmixet, der også påvirker dette. Men jeg er yderst glad for at se, at dette tal når et rekordhøjt niveau, fortsætter B&O´s administrerende direktør om bruttomarginen.

.\\˙ MarketWire



Jakob Due Jakobsen +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail:[email protected], www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her