01. okt. 2025 kl. 12:10
14 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

KORR: Bavarian: Nej-kampagne om købstilbud: Vi fører ved ...

(Retter telegram, da fondene bag tilbuddet har meddelt, at de ikke har modtaget accepter fra aktionærer, der repræsenterer 75 pct. af aktiekapitalen. Tilføjer oplysningen i syvende afsnit og tilføjer citat fra Dansk Aktionærforening i ottende afsnit.)

Kapitalfondene Nordic Capital og Permira forlængede mandag tilbudsperioden for deres købstilbud på Bavarian Nordic til den 14. oktober, og det får Dansk Aktionærforening til at konkludere, at kapitalfondene har svært ved at sikre sig den fornødne opbakning.

Det sker i en meddelelse, hvor Aktionærforeningen selv konkluderer, at "første halvleg er vundet" for den Nej-kampagne til tilbuddet på 233 kr., som foreningen har orkestreret.

- Fondene har gennem selskabet valgt at gå ud med en forlængelse af deres bud med en begrundelse om, at de endnu mangler en enkelt godkendelse fra EU.

- Set fra vores lejr ville det være klædeligt, hvis fondene spillede med åbne kort, og oplyste, hvor mange aktionærer der indtil videre har valgt at takke ja til det bud, de har fremsat.

- Det kan de stadig nå, og den opfordring er hermed givet videre, siger Mikael Bak, direktør for Dansk Aktionærforening.

Kapitalfondene Nordic Capital og Permira har tidligere sænket barren for, hvor stor en del af Bavarians aktiekapital og stemmer, de kræver accept fra, til 75 pct. fra 90 pct.

Da købstilbuddet mandag blev forlænget, var meddelelsen ledsaget af oplysninger om, at målet på accept fra 75 pct. af aktiekapitalen endnu ikke var nået. Hvor mange accepter kapitalfondene har fået i hus, fremgår dog ikke.

- De siger, at de ikke har 75 pct., men de siger ikke, hvor mange de har accept fra, og det vil jeg da gerne stadig opfordre dem til, siger Mikael Bak.

Gruppen af aktionærer som har registreret sig hos Dansk Aktionærforening under Nej-kampagnen til købstilbuddet på 233 kr. er nu på mere end 4500 aktionærer, oplyser foreningen.

.\\˙ MarketWire



Jakob Dalskov +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her