20. aug. 2025 kl. 11:59
64 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

KORR: FLSmidth/CFO: Fremgang i egen forretning og sidder ...

KORR: 4 afs. "et halvt" rettet til "et" pct. point



FLSmidth ser fremgang på flere parametre i sit regnskab for andet kvartal, som ingeniørkoncernen har fremlagt onsdag morgen.

- Vi har haft et godt kvartal herude med fokus på egen forretning, Vores salg i vores pumpeforretning og i vores udstyrsforretning går fremad, og vores omkostningsprogram er foran planen, konstaterer finansdirektør i FLSmidth Roland Andersen i en kommentar til regnskabet.

- Alt det har ledt til positive pengestrømme, og til at vi i sidste uge kunne opjustere forventningerne til vores indtjening.

FLSmidth opjusterede torsdag i sidste uge sin prognose for den justerede driftsmarginanal på EBITA-niveau for 2025 med et pct.point til 15-15,5 pct.

Derudover har FLSmidth i andet kvartal fået solgt cementforretningen og hovedkontoret i Valby samt sat gang i et aktietilbagekøbsprogram, noterer Roland Andersen.

- Så vi har holdt fokus på vores egen forretning og holdt os til planerne, på trods af alt det der foregår i den store verden, siger finansdirektøren.

OGSÅ ET PAR GODE TING I USA

Og med hensyn til "den store verden" ser Roland Andersen især på USA, som fylder omkring en femtedel af FLSmidths forretning.

- Men det med toldsatser og så videre, det betyder indtil videre ikke rigtig noget for vores indtjeningsmarginer. Men det er klart, at hvis det fortsætter og fører til, at USA kommer i recession, kan det komme til at betyde noget, hvis kunderne efterspørger mindre. Der var lidt tøven med at igangsætte nogle opgraderingsprojekter, men det har været begrænset, forklarer Roland Andersen.

- Men der er også et par gode ting i det. Mineindustrien har fået fordel af et af de mange præsidentielle direktiver, som siger, at hele processen omkring tilladelsesgivning skal speedes op. Kobberminer, litium og kritiske mineraler og så videre. Indtil videre har vi ikke rigtig set det, men vi forstår, at det sker i kulisserne, og hvis det kommer til at ske, så er det lidt den anden vej. Så alt i alt sidder vi roligt i stolen indtil videre, forsikrer finansdirektøren.

VALUTAMODVIND PÅ 10 PCT:

Svækkelsen af dollar har ifølge Roland Andersen ikke den helt store effekt for FLSmidth.

- Der er jo noget valutamodvind. En del af vores salg - en femtedel - er i USA, og dollar er faldet 10 pct. Så det betyder jo, at vores dollarsalg er i 10 pct. modvind. Men vi har også en stor organisation derovre, så der er også nogle omkostningsbesparelser - på 10 pct.

- Så netto - på bundlinjen - så vi ikke så følsomme, men det har betydet en smule, negativt, siger Roland Andersen.

.\\˙ MarketWire



Henning Nielsen +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her