Kuehne + Nagel har torsdag nedjusteret sine forventninger til 2025, da usikkerhed om den økonomiske vækst, volatil handel og told skaber modvind for den schweiziske logistikkoncern.
Det sender fra start aktien ned med 0,8 pct. til 154,55 schweizerfranc.
Selskabet venter nu et driftsoverskud, EBIT, på over 1300 mio. schweizerfranc, mens forventningen tidligere var 1450-1650 mio. schweizerfranc.
Nedjusteringen følger et regnskab med en skuffende indtjening - endda trods et salg over konsensus, fremgår det af Bloomberg News.
I tredje kvartal omsatte Kuehne + Nagel for 6,04 mia. schweizerfranc, hvilket var en tand over konsensus på 6,01 mia. schweizerfranc.
For indtjeningen før af- og nedskrivninger, EBITDA, var der tale om et overskud på 514 mio. schweizerfranc mod ventet 515,6 mio. schweizerfranc, mens driftsoverskuddet, EBIT, var 285 mio. schweizerfranc mod konsensus på 305,1 mio. schweizerfranc.
Kuehne + Nagel har på den baggrund valgt at igangsætte et spareprogram på mindst 200 mio. schweizerfranc.
I sin regnskabspræsentation skriver selskabet endvidere, at raterne inden for sø- og luftfragt er under "stort pres".
HÆFTER SIG VED NEDJUSTERING
Analytikerne hæfter sig ved, at logistikselskabet har skåret 16 pct. af indtjeningsforventningerne. Ifølge analysehuset Jefferies vidner det om fortsat pres på afkastet per fragtet enhed også kaldet yield.
- Markedskonsensus regner med en vækst på cirka 40 mio. schweizerfranc ind mod 2026, men vedvarende pres på yield udfordrer forventningerne trods besparelser, lyder det fra Jefferies´ analytikere ifølge Bloomberg News.
Hos Citi kalder analytiker Arthur Truslove den sænkede prognose for "betydningsfuld", og han noterer sig navnlig det store fald i driftsindtjeningen i søfragtdivisionen.
.\\˙ MarketWire
Christian Iversen Kielberg +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?
Vær den første til at anmelde
Nyeste artikler
Skal vi holde dig orienteret?
Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.
Tilmeld dig her