10. jun. 2024 kl. 07:54
108 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Lettisk centralbankchef vil lade inflationen og økonomien...

Den næste pengepolitiske beslutning i Den Europæiske Centralbank, ECB, vil afhænge af udviklingen for inflationen og økonomien.

Det siger det lettiske ECB-rådsmedlem, Martins Kazaks, til tv-kanalen TV3 ifølge Bloomberg News.

Martins Kazaks advarer om, at "inflation har en tendens til at vende tilbage".

- De finansielle markedet indregner i øjeblikket en til to rentenedsættelser mere - vi får se, siger han til TV3.

Den gode nyhed er nu, at renterne er ved at kravle ned fra topniveauet, fortæller han videre.

Kommentaren følger ECB´s nedsættelse af indskudsrenten på 25 basispoint til 3,75 pct. i juni, som beslutningstagerne i ECB længe havde fremhævet som startskuddet for centralbankens lempelsescyklus. Mindre klart er det, om ECB også i juli vil lempe sin pengepolitik.

.\\˙ MarketWire



Morten Frederik Heltoft +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her