22. okt. 2024 kl. 07:10
124 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Logitech løfter forventninger efter stigende efterspørgsel

Elektronikproducenten Logitech forventer et højere salg i 2024, efter at de seneste måneder har budt på en forbedret efterspørgsel.

Det fremgår af regnskabet for det skæve andet kvartal lagt frem natten til tirsdag.

- I dette kvartal har vi leveret en fortsat robust og profitabel vækst, der er drevet af forbedret efterspørgsel, siger Hanneke Faber, der er topchef i Logitech, ifølge Bloomberg News.

Det schweiziske selskab, der blandt andet producerer gamingudstyr og headsets, forudser nu en salgsvækst på 2-4 pct., hvor der tidligere var ventet 1-3 pct.

Samtidig ventes driftsindtjeningen at ramme 720-750 mio. dollar mod tidligere 700-730 mio. dollar. Det skal ses i forhold til et estimat på 728,8 mio. dollar, viser tal fra Bloomberg.

I selskabets andet kvartal af det skæve regnskabsår har Logitech hentet en driftsindtjening på 192,8 mio. dollar, hvor der var estimeret 178,1 mio. dollar.

Salget ramte 1,12 mia. dollar, som blot var en anelse mere end de estimerede 1,11 mia. dollar.

.\\˙ MarketWire



Trine Vestergaard +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail:[email protected], www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her