23. jul. 2024 kl. 07:46
144 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Logitech løfter salgsforvetningerne efter stærkt kvartal

Regnskabsåret er startet væsentligt stærkere end ventet for schweiziske Logitech, som konkurrerer med GN inden for gaming-udstyr.

Det har fået det schweiziske selskab til at løfte forventningerne til det fulde regnskabsår.

Netop gaming-udstyr, headsets og keyboards blev der langet masser af over disken i første kvartal af det skæve regnskabsår 2024/25.

Inden for gaming solgte Logitech for 309,5 mio. dollar - svarende til godt 2,1 mia. kr. - hvor der blandt analytikerne var ventet 283,1 mio. dollar.

Salget af keyboards og mus overgik også analytikernes forventninger. Det landede på 215,3 mio. dollar, mens konsensus blandt analytikerne lød på 283,1 mio. dollar.

Headset-salget overraskede også positivt og endte på 44,2 mio. dollar mod ventet 39 mio. dollar.

På bundlinjen blev det til et overskud på 141,8 mio. dollar - et godt stykke over analytikernes forventninger om 112,3 mio. dollar.

De solide takter ventes at fortsætte året ud, og Logitech venter nu et samlet salg på 4,34-4,43 mia. dollar. Her var tidligere ventet 4,3-4,4 mia. dollar.

Salgsvæksten ventes at lande på 1-3 pct. mod tidligere 0-2 pct.



.\\˙ MarketWire



Christian Iversen Kielberg +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her