30. jan. 2025 kl. 09:00
119 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Lundbeck melder om positive resultater fra studie med epi...

Medicinalkoncernen Lundbeck melder om positive resultater fra et studie med lægemiddelkandidaten Bexicaserin til behandling af epilepsi.

I studiet, hvor behandlingsperioden var på 12 måneder, blev der med behandlingen med Bexicaserin påvist en anfaldsreduktion på 59,3 pct.

Midlet blev undersøgt i deltagere i alderen 12-65 år med såkaldt "Developmental and Epileptic Encephalopathies", som er alvorlig epilepsilidelse.

Behandlingen med Bexicaserin viste god sikkerhed og tolerabilitet, hvor størstedelen af deltagerne gennemførte hele den 12 måneder lange behandlingsperiode, fremgår det.

- Disse resultater styrker yderligere vores tillid til Bexicaserins unikke og potentielt bedste profil i klassen, siger Lundbecks forskningschef, Johan Luthman, i meddelelsen.

Lundbeck fik hånd på lægemiddelkandidaten gennem købet af den amerikanske virksomhed Longboard Pharmaceuticals i december 2024.

Dengang skønnede Lundbecks topchef, Charl van Zyl, i et interview med MarketWire, at midlet har et topsalgspotentiale på mellem 1,5 og 2,0 mia. dollar.

.\\˙ MarketWire



Flemming Thestrup Andersen +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her