19. nov. 2025 kl. 14:26
53 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Lundbeck overvejer mulighederne efter forfejlet opkøbstilbud

Lundbecks købstilbud på irske Avadel er blevet overgået af amerikansk Alkermes - og nu overvejer det danske selskab næste skridt.

- Vi har bemærket, at vores tilbud om at erhverve Avadel Pharmaceuticals ikke længere anses for at være overlegent af dets bestyrelse, og vi overvejer i øjeblikket vores muligheder, skriver Lundbeck i en kommentar til MarketWire.

- Vi er ikke i stand til at give yderligere oplysninger på nuværende tidspunkt, oplyses det.

Lundbeck påpeger dog, at det fortsat "en central søjle" i strategien at "forfølge eksterne muligheder for forretningsudvikling".

- Som vi har udtalt ved flere lejligheder, forbliver vi engagerede i at levere transformative behandlinger, der gør en reel forskel for patienter, og skabe langsigtet bæredygtig vækst gennem både intern og ekstern innovation, skriver det danske selskab.

Det forhøjede tilbud fra Alkermes værdiansætter Avadel til op til cirka 2,37 mia. dollar. Og Avadel ser derfor ikke længere Lundbecks bud være "overlegent".

- Efter nøje at have vurderet både Lundbecks forslag og Alkermes´ forhøjede tilbud og reviderede vilkår sammen med vore eksterne juridiske rådgivere og finansielle rådgivere har Avadels bestyrelse besluttet, at Lundbecks forslag ikke længere udgør et overlegent bud i henhold til transaktionsaftalen, skriver Avadel i en meddelelse onsdag.

.\\˙ MarketWire



Charlotte Mackeprang +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail:[email protected], www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her