05. maj 2025 kl. 09:28
117 visninger

Lundbeck/Danske: Kursmålet sænkes på grund af valutamodvi...

Danske Bank venter samlet set en stærk start på året for medicinalselskabet Lundbeck, som i næste uge offentliggør sit regnskab for første kvartal.

På den baggrund fastholdes den positive anbefaling "køb" også, men valutamodvind og forventet told på lægemidler i USA betyder samtidig let sænkede estimater og et kursmål, der skrues ned til 50 kr. fra 55 kr.

- Vi sænker vores salgsestimater med cirka 3 pct. og vores estimater for justeret EBITDA med cirka 6 pct. for 2025-2029, skriver Danske Bank i en optakt til regnskabet.

Overordnet er synet på Lundbeck positivt, og Danske Bank venter også en flot start på 2025 som ventet af fortsat vækst for både Lundbecks største produkt, Rexulti, og migrænemidlet Vyepti.

- Vi venter en solid start på året med stærk vækst til både Rexulti og Vyepti, der driver en toplinjevækst på cirka 11 pct., hvilket betyder, at vi er 5 pct. foran konsensus på justeret EBITDA for kvartalet. Vi vurderer, at den næste potentielle nøgletrigger for aktien er PTSD, skriver Danske Bank.

Lundbeck undersøger muligheden for behandling af posttraumatisk stressforstyrrelse - eller PTSD - med Rexulti, som også anvendes til behandling af skizofreni og depression samt agitation hos Alzheimers-patienter i USA.

Her skal midlet nu på dagsordenen hos et panel af uafhængige eksperter, der rådgiver de amerikanske sundhedsmyndigheder.

Det ventes ifølge Danske Bank at ske i juni. Tidligere var det ellers meningen, at de amerikanske sundhedsmyndigheder, Food and Drug Administration (FDA), ville give Lundbeck en tilbagemelding på midlets muligheder for godkendelse som PTSD-behandling allerede i starten af februar.

Danske Bank ser en 50 pct. sandsynlighed for en godkendelse.

.\\˙ MarketWire



Mikkel Brix Kvols +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her