01. dec. 2023 kl. 08:09
126 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Lundbeck/DNB: Opkøb skal hjælpe pipeline før patentudløb ...

Lundbeck ventes i de kommende år at øge opmærksomheden på opkøb for at styrke senfase-pipelinen forud for patentudløbet for Rexulti i 2029.

Det vurderer analytiker Rune Majlund Dahl fra finanshuset DNB i et notat i kølvandet af medicinalselskabets forsknings- og udviklingsdag i London torsdag.

- Ved Lundbecks forsknings- og udviklings arrangement i London i går var fokus på pipelineprogression og dets forsknings- og udviklings forpligtelse. Lundbeck mener, at to af de seks diskuterede pipeline-kandidater kan nå markedet i 2029, skriver DNB´s analytiker.

Lundbeck ventes at ramme en patentkløft i 2029, hvor Rexulti går af patent i USA, og det ventes ifølge DNB at medføre et dyk i salget fra 2028 på 3,9 mia. kr.



Rexulti bruges til behandling af skizofreni og depression, men er også blevet godkendt til behandling af agitation - vredesudbrud - hos Alzheimers-patienter i USA.

DNB mener, at ledelsen leder efter mindre potentielle opkøb inden for niche-indikationer, med et muligt topsalg på 500 mio. euro eller højere.

- For at lette rettidige produktlanceringer forventer vi, at mindst ét opkøb bliver gennemført i 2024, vurderer Rune Majlund Dahl, der vurderer, at optimale kandidater bør have gennemført et fase II-forsøg eller er tidligt i fase III.

DNB gentager den positive anbefaling "køb" og kursmålet på 44 kr.



Lundbeck-aktien lukkede torsdag med et plus på 0,3 pct. i 32,70 kr.



.\\˙ MarketWire



Jakob Due Jakobsen +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail:[email protected], www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her