Det faldt ikke i god jord hos investorerne, at A.P. Møller-Mærsk har besluttet at vende tilbage til regelmæssig sejlads gennem Det Røde Hav og Bab el-Mandeb-strædet.
Det kostede torsdag 5,3 pct. til 14.955 kr. for b-aktien torsdag.
De seneste års uroligheder i Mellemøsten har sendt Mærsk-skibene den lange vej syd for Afrika og dermed øget fragtraterne og øget indtjeningen ved containertransport. Genåbningen af passagen trækker rateudviklingen i modsatte retning.
- Kapaciteten vil blive øget med 6-8 pct., på at der nu sejles gennem Det Røde Hav igen. Oveni er der blevet bestilt nye skibe i 2022 og 2023 - og de vil blive leveret i år og til næste år, skriver Haider Anjum, senioranalytiker i Jyske Bank, i et notat.
Senioranalytikeren peger på, at kursdykket også skal ses i lyset af, at aktien har klaret sig godt i år.
- Der var nogen, der nok havde spekuleret i, at urolighederne i Iran kunne udskyde tidspunktet for, at sejladsen blev genoptaget, siger Haider Anjum.
.\\˙ MarketWire