21. aug. 2023 kl. 11:28
292 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Mærsk: Hapag-Lloyd og konsortium rygtes at have lagt bud ...

Den tyske Mærsk-konkurrent Hapag-Lloyd rygtes sammen med LX International, Dongwon Industries og et konsortium mellem Harim og JKL Partners at have afgivet første bud på at købe en kontrollerende aktiepost i det sydkoreanske rederi HMM.

Det skriver avisen Herald Business med henvisning til personer med kendskab til sagen i investeringsbanksektoren ifølge Bloomberg News.

Statsdrevne Korea Development Bank og Korea Ocean Business Corp. søger at sælge cirka 38,9 pct. af aktierne til en estimeret pris på 5000 mia. won - svarende til 25,5 mia. kr.

Dagens rygter kommer i kølvandet af sidste uges rygter om, at Hapag-Lloyd overvejer et bud på HMM, da det tyske rederi angiveligt skulle have hyret Goldman Sachs som rådgiver. Det skrev avisen Donga Ilbo torsdag i sidste uge.

En kombination mellem Hapag-Lloyd og HMM er ikke sandsynlig, vurderede finanshuset Stifel efter torsdagens rygter.



Det var dog forud for dagens nyhed om, at det tyske rederi har indgået et konsortium med lokale aktører.

Analytiker Marc Zeck ser det ikke som sandsynligt, at Korea Development Bank og Korea Ocean Business Corp. vil sælge HMM helt eller delvist til en udenlandsk budgiver, da der er flere lokale bejlere.

- En kombination ville styrke Hapag-Lloyds position som den femte største spiller på markedet, og øge sit fokus på Fjernøsten og Transpacific ruterne, pointerer Stifels analytiker.

Hapag-Lloyd vil ifølge Bloomberg være i stand til at finansiere et sådan opkøb uden at skulle i markedet efter nye penge, da selskabet har en nettolikviditet på cirka 4 mia. dollar.

.\\˙ MarketWire



Jakob Due Jakobsen +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail:[email protected], www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her