Aktierne hos A.P. Møller-Mærsk og flere af de store globale rederier presses i bund onsdag efter nyt om de konfliktfyldte farvande ved Det Røde Hav.
Det er den amerikanske præsident Donald Trump, der sent tirsdag meddelte, at USA vil stoppe med at bombe houthibevægelsen.
Til gengæld vil houthierne ifølge præsidenten også stoppe med at angribe de kommercielle skibe, som sejler i området, og som de ellers har rettet skytset mod i omkring halvandet år.
Og selv om det kan være godt nyt for sikkerheden og sejladserne i området, så gør det ondt på aktiekursen hos de store rederier.
- Det kan måske gøre, at man kan begynde at sejle gennem Det Røde Hav igen, og det vil betyde, at raterne vil komme ned og være negativt for industrien. Så det er en spekulation om, at der måske kommer en normalisering af Det Røde Hav tidligere, end man før har antaget, siger Mads Zink, der er chefhandler i Danske Bank.
Mærsks B-aktie falder midt på dagen 3,9 pct. til 11.245 kr., mens den tyske alliancepartner Hapag-Lloyd taber 4,2 pct.
Tankrederiet Torm smider 1,5 pct. til 111,65 kr., og i Norge dykker Frontline 3,9 pct.
Årsagen er, at rederierne under angrebene har sejlet en omvej uden om de ramte områder. Dermed er de længere tid undervejs, og det fjerner udbud fra den globale flåde, som sender fragtpriserne - og deraf rederiernes indtjening - i vejret.
Houthimilitsen, som har kontrol med de mest befolkede områder af Yemen, begyndte i 2023 at rette angreb mod skibe med både missiler og droner for at vise solidaritet med palæstinenserne i konflikten med Israel.
Angrebene har haft store konsekvenser for international handel på grund af Yemens beliggenhed.
.\\˙ MarketWire
Trine Vestergaard +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail:[email protected], www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?
Vær den første til at anmelde
Nyeste artikler
Skal vi holde dig orienteret?
Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.
Tilmeld dig her