27. mar. 2025 kl. 11:01
118 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Mærsk: Rateindeks dykker ufortrødent for 11. uge i træk

Fragtpriserne for en container til havs fortsætter med at falde, og de er nu nået 11. uge i træk med vigende priser.

Det viser data fra World Container Index (WCI), der opgøres af konsulenthuset Drewry torsdag og gælder for en 40-fods container.

I den seneste uge er prisen for det overordnede indeks dykket 4,2 pct. til 2168,36 dollar per fyrrefodscontainer. Før den seneste periode med fald startede, nåede prisen den 9. januar op i 3986,48 dollar.

Fredag kommer der som vanligt mere nyt om prisudviklingen i containerraterne, når rateindekset SCFI, der måler spotpriserne for containerfragt fra Shanghai til en række destinationer over hele verden, sendes ud.

I ugen frem til 21. marts faldt SCFI-indekset knap 2 pct. til 1292,75. Det var tiende uge i træk med fald i indekset.

.\\˙ MarketWire



Morten Frederik Heltoft +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her