05. jul. 2024 kl. 09:04
72 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Mærsk: Rateindeks stiger for 13. uge i streg - vækst aftager

Spotpriserne på containerfragt fortsatte op i denne uge, men stigningen var kun beskeden sammenlignet med tidligere uger.

Det fremgår af rateindekset Shanghai Containerized Freight Index (SCFI), der udgives fra Shanghai Shipping Exchange.

Det er 13. uge i streg, at indekset stiger, og i denne uge var fremgangen 0,5 pct. til 3733,8. Dermed er SCFI nu 300,7 pct. højere end på samme tidspunkt sidste år.

Der er dog stadig langt til toppen, der blev nået i starten af januar 2022 med et niveau på 5109,60.

SCFI måler spotpriserne på containerfragt fra Shanghai til en række destinationer verden over.

Den seneste periode har været præget af store stigninger i spotraterne som følge af uroen på Det Røde Hav, der har tvunget containerrederierne til en lang omvej uden om Afrikas sydkyst på ruterne mellem Asien og Europa.

.\\˙ MarketWire



Trine Vestergaard +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail:[email protected], www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her