27. nov. 2024 kl. 06:35
123 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Mærsk: Sådan går det de asiatiske peers onsdag

Mærsks asiatiske konkurrenter oplever alle større fald tirsdag, efter at en aftale om våbenhvile mellem Israel og Hizbollah er trådt i kraft over natten.

Håbet er, at aftalen kan bane vejen for også at stoppe krigen i Gaza, lyder det fra USA´s præsident Joe Biden og Frankrigs præsident Emmanuel Macron.

Ifølge to israelske embedsmænd vil det israelske militær som en del af våbenhvilen gradvist trække sig ud af det sydlige Libanon i løbet af de kommende 60 dage.

Hizbollahs soldater vil forlade deres positioner i det sydlige Libanon og rykke nord for Litani-floden, der ligger cirka 30 kilometer fra grænsen til Israel.

Ifølge Bloomberg News betyder det også, at udsigterne til en normaliseret tilstand i Det Røde Hav rykker nærmere, hvilket påvirker shippingselskaberne. Mindre uro vil skabe større udbud, da de længere sejlruter lige nu trækker kapacitet ud af markedet, hvilket typisk bliver negativt modtaget af investorerne.

Kun sydkoreanske HMM klarer frisag med et lille plus.

Mærsks B-aktie faldt tirsdag 1,6 pct. til 11.450 kr.

Her er en oversigt over de asiatiske containerrederiers aktieudvikling onsdag:

#

Rederi                        Udvikling i procent

                                    fra dagen før

-------------------------------------------------

Mitsui OSK Lines (Tokyo)                     -3,1

Kawasaki Kisen Kaisha (Tokyo)                -3,1

Nippon Yusen KK (Tokyo)                      -1,4

HMM (Sydkorea)                                0,2

Evergreen Marine (Taiwan)                    -6,5

Cosco Shipping (Hongkong)                    -0,5

Orient Overseas (Hongkong)                   -1,3

ZIM (USA)                                    -5,1

-------------------------------------------------

#



Kilde: Bloomberg News.

.\\˙ MarketWire



Trine Vestergaard +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail:[email protected], www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her