06. sep. 2023 kl. 14:54
416 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Mærsk undgår udfordringer i Panamakanalen

Forsinkelser i Panamakanalen kommer på et kritisk tidspunkt for verdenshandlen, hvor de globale forsyningskæder stadig er ved at komme sig. Det skriver Jyske Bank i en kommentar.

Mærsk afviser dog i første omgang, at køen i kanalen kommer til at påvirke selskabets forretning.

- Det skyldes blandt andet, at containerskibene prioriteres i kanalen, da de sejler på faste ruter og derfor har bestilt sejladser gennem kanalen i god tid, skriver Jyske Bank.

Vejrfænomenet El Niño har medført tørke og en lavere vandstand i kanalen. Det betyder, at det i øjeblikket tager mellem otte og ti dage at passere Panamakanalen. I samme periode sidste år lå ventetiden i gennemsnit på tre dage.

Panamas kanalmyndighed oplyser dog, at køtrafikken er ved at normalisere sig. På en uge er antallet af skibe, der ligger i kø faldet med en femtedel til 108 skibe. Det skriver Shippingwatch.

Mærsks ledelse fortalte allerede ved selskabets regnskab for andet kvartal, at Mærsk havde taget sine forholdsregler i forhold til El Niños mulige påvirkning i Panama.

- Hvis vi tager de langsigtede briller på, så er vi ikke i tvivl om, at Maersk er blandt de absolut bedste i containershipping-industrien, og at de står stærkt rustet til fremtiden, skriver Jyske Bank i kommentaren.

.\\˙ MarketWire



(Redaktion +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk)

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her