10. jan. 2025 kl. 08:06
77 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Mærsk: Vigtigt rateindeks dykker 8,6 pct. efter seks uger...

Spotpriserne for containerfragt fra Shanghai til en række destinationer over hele verden dykker efter seks uger med fremgang.

I ugen frem til 10. januar faldt SCFI-indekset med 8,6 pct. til 2290,68, hvilket dog er 3,8 pct. over niveauet i samme uge sidste år.

Forud for denne uge var indekset steget i seks uger i streg til 2505,17 i ugen frem til den 3. januar. Før de seks ugers fremgang lå indekset i 2186,52 den 22. november.

Det fremgår af rateindekset Shanghai Containerized Freight Index (SCFI), der udgives fra Shanghai Shipping Exchange.

Indekset toppede i starten af januar 2022 med et niveau på 5109,60, mens den seneste større bund var i 931,89 i ugen frem til 27. oktober 2023.

Dermed følger dagens SCFI-opgørelse ikke rateindekset World Container Index (WCI), der torsdag viste et en stigning på 2,1 pct. i den seneste uge. WCI opgøres af konsulenthuset Drewry og gælder for en 40-fods container.

En B-aktie i Mærsk dykkede torsdag med 5,9 pct. til 11.020 kr. efter en aflæst ellers truende havnestrejke på den amerikanske østkyst.







.\\˙ MarketWire



Jakob Due Jakobsen +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail:[email protected], www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her