20. jan. 2026 kl. 09:19
29 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Mærsks franske rival omdirigerer skibe væk fra Suez på grund af global usikkerhed

Mærsks franske rival omdirigerer skibe væk fra Suez på grund af global usikkerhed

Den franske Mærsk-rival CMA CGM vil omdirigere skibe på tre af sine ruter væk fra Suez-kanalen på grund af global usikkerhed.

Det meddeler CMA CGM tirsdag ifølge Reuters, der pointerer, at rederiet dermed tøjler sine planer om at udvide sejladsen gennem kanalen efter to års forstyrrelser forbundet med angreb på skibe.

Rederier har overvejet en tilbagevenden til den kritiske Asien-Europa-handelskorridor, efter at skibe blev omdirigeret syd om Afrika i slutningen af 2023 efter angreb i Det Røde Hav af yemenitiske Houthi-oprørere, der var motiveret af krigen i Gaza og palæstinensernes situation.

En våbenhvile i Gaza og en efterfølgende reduktion i Houthi-angrebene havde givet håb om normaliseret trafik.

Meldingen kommer, efter at Mærsk i sidste uge besluttede at vende tilbage til regelmæssig sejlads gennem Det Røde Hav og Bab el-Mandeb-strædet.

Det blev negativt modtaget på børsen torsdag, hvor Mærsks B-aktie dykkede 5,3 pct., men tirsdagens melding bliver modsat godt modtaget med et plus på 3,0 pct. til 15.130 kr. til følge.

Den kortere sejlrute gennem Det Røde Hav og Suez øger kapaciteten og lægger dermed pres på fragtraterne.

.\\˙ MarketWire

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

3,6
Baseret på 95 anmeldelser

Måske vil dette også interessere dig