At finde vej i en krisetid

Kriser er et livsvilkår, og ingen kommer igennem livet uden at opleve svære tider. Ikke desto mindre virker det, som om de samfundsmæssige kriser har hobet sig op hen over de seneste år. Først var det COVID-19, der lukkede verden ned. Siden kom krigen i Ukraine, tæt fulgt af energikrisen og den buldrende inflation. Det kan være en stor mundfuld at håndtere så mange dårlige nyheder på én gang, fortæller Heidi Frølund Pedersen, der har brugt store dele af sit arbejdsliv på at forske i, hvordan mennesker håndterer kriser.

”Når man taler om kriser, skelner man typisk mellem traumatiske kriser, som opstår pludseligt og kan være livstruende, og livskriser, der skyldes tab og ændringer i den enkeltes liv. Fælles for dem er, at man befinder sig i en situation, hvor verden og hverdagen, som man kender den, er truet, og de strategier, man plejer at anvende til at håndtere sit liv, ikke længere slår til. Man oplever et tab af kontrol, som er forbundet med stor usikkerhed.”

Beskrivelsen af kontroltab indrammer meget godt den situation, vi står i lige nu, forklarer psykologen. Ja, man skal bare tænde for fjernsynet for at blive bekræftet i, hvor galt det hele tilsyneladende er fat.

”Lige nu bliver vi konstant mindet om, at vi ser ind i store forandringer. Energikrisen og inflationen kan vi allerede mærke på egen krop. Den er rykket indenfor og tvinger os til at gentænke vores forbrug og vores økonomi. Krigen i Ukraine er længere væk geografisk, men hele situationen har rykket ved vores verdensforståelse. Vi lever ikke længere i en tryg verden, hvor krig er noget, der sker på den anden side af jorden, og det kan være kilde til stor usikkerhed.”

Livserfaring er guld værd

Når kriserne kradser, kan det være meget forskelligt, hvordan vi reagerer. Under COVID-19 var Heidi Frølund Pedersen del af et forskningsprojekt, som undersøgte forskellige befolkningsgruppers oplevelse af pandemien. De reaktionsmønstre, man så i studiet, matchede fundene fra andre krisepsykologiske studier.

”Nogle mennesker finder ro i at opsøge viden. Det giver dem et bedre overblik over situationen og et solidt beslutningsgrundlag. Andre går derimod i ”undgåelsesmode”. Her er strategien at lukke øjnene og sige til sig selv, at ’det går jo nok’ eller ’det må nogle andre tage sig af’, fordi det hele bliver for stort og uoverskueligt. Og så er der den gruppe, der opsøger viden, men hvor strategien har den stik modsatte effekt: Jo mere de læser, des stærkere bliver frygten. Det kan hurtigt blive en ond spiral. Ikke mindst fordi vi i dag har adgang til information døgnet rundt.”

Ældre viste sig mindre påvirkede

Denne undersøgelse – og andre undersøgelser fra COVID-19 pandemien – viste desuden et overraskende mønster. Ældre mennesker var tilsyneladende mindre påvirkede af krisen end unge. Dette til trods for at mange ældre rent helbredsmæssigt var i farezonen og blev hårdt ramt af den sociale isolation. Ifølge Heidi Frølund Pedersen er livserfaring en af forklaringerne.

”Mange faktorer spiller ind i den måde, hvorpå vi møder en krise, og livserfaring er bestemt én af dem. Som ældre person har man oplevet et væld af samfundsmæssige kriser. Man ved, at de historisk set altid går over. Man ved, at man nok skal komme igennem på den ene eller anden måde. Man ved, at der kommer en bedre tid på den anden side. Det gælder pandemier såvel som økonomiske kriser.”

Økonomiske tab rammer hårdt.

Netop økonomien er noget, som fylder hos mange danskere lige nu. I takt med at inflationen presser priserne på alt fra dagligvarer til brændstof i vejret, har mange investorer oplevet, at værdien af deres portefølje er skrumpet. Og økonomisk tab rammer hårdt. Faktisk peger forskning på, at smerten ved at tabe f.eks. 1000 kr. overstiger glæden ved at vinde samme beløb.

”Indenfor psykologien siger man, at der skal fem positive oplevelser til at opveje en negativ, og måske er det noget med den måde, hjernen er skruet sammen på. Vi reagerer kraftigt på det, vi oplever som negativt, fordi vores hjerne er kodet til at opdage farer og trusler,” forklarer hun og fortsætter:

”De fleste ved, at der er en risiko forbundet med investering. Garvede investorer har oplevet både op- og nedture, og den erfaring vil muligvis betyde, at de tager situationen mere oppefra og ned. Men motivationen for investeringen spiller naturligvis også en rolle. Har man f.eks. baseret sin pensionisttilværelse på investeringerne, kan det være hårdt at acceptere, at tingenes tilstand er ændret.”

Et psykisk forsvarssystem

Uanset hvordan man reagerer på tidens store kriser, er det vigtigt at huske, at angst, bekymring og frygt er naturlige følelser, forklarer Heidi Frølund Pedersen. De er alle en del af det psykiske forsvarssystem, der skal styre os uden om potentielt farlige situationer.

”Det, at vi kan forestille os fremtiden og tænke: ’Det er nok ikke så smart’, er en ekstremt vigtig egenskab. Det afholder os fra al mulig unødvendig risikoadfærd. Så bekymringer i afmålte doser tjener et formål. Problemet opstår, når bekymringerne går i overdrive, og vi ruminerer over scenarier, vi alligevel ikke har kontrol over. Det kan gøre os angste, hektiske eller handlingslammede og påvirke vores evne til at fungere i dagligdagen.”

Hvad kan man gøre ved sin bekymring?

Det store spørgsmål er selvfølgelig, hvad man gør ved de mange bekymringer, hvis de påvirker ens dagligdag. Desværre er der ikke et enkelt svar. Det kommer helt an på, hvem man er, forklarer Heidi Frølund Pedersen. Der er dog alligevel nogle overvejelser, man kan gøre sig.

”Spørg dig selv, hvad du har kontrol over. Forhold dig rationelt til det, du kan påvirke, og handl på det. Når man handler, genvinder man kontrol, og det minimerer usikkerheden. Undgå at bruge al din tid på at researche skrækscenarier, og stol på, at de samfundsstrukturer, vi har sat op i vores velfærdssamfund, håndterer krisen på makroniveau – der, hvor du ikke har kontrol. Fylder bekymringerne alligevel for meget, så overvej at tale med nogen. Der kommer sjældent noget godt ud af at bære hele byrden selv.”