Råb din drøm til universet

Der var nok ikke mange, der havde set den komme. At Lene Beier skulle vinke farvel til drømmejob, drømmehus og trygge rammer i Danmark for at blive hotelmutter i Østrig. Ikke desto mindre var det lige netop det, der skete. I sommeren 2024 rykkede familien Beier teltpælene op og flyttede hele deres liv til det idylliske, men godt slidte, alpehotel, Edelweiss, i Tyrol. Et hotel, de havde sat hele deres opsparing i og nu skulle sætte i stand. Beslutningen kom godt og grundigt bag på det samlede mediedanmark, men for Lene og manden Anders havde drømmen boblet under overfladen i årevis.

”Der kommer nok aldrig et tidspunkt, hvor man siger til sig selv ’ej, nu passer det bare perfekt med en livsomvæltende beslutning’. Men vi var et sted i vores liv, hvor der var rum til at stoppe op og tænke over tingene. Børnene var store, så det gav lidt luft i hverdagen, og Anders havde et 8-16 job, han ikke trivedes i. Hvis vi skulle gøre det, skulle det være nu, og ellers skulle vi parkere drømmen for evigt.”

Det blev til seks ugers intens tænkepause. Anders tog campingvognen ud i det blå for at søge svaret på sneklædte skiløjper, mens Lene brugte timer på at tale det igennem med de sønnerne, Otto og Arthur.

”Vi blev nødt til at finde ud af, om der var nogen, der havde ondt i maven over det. Det ville jo blive en kæmpe omvæltning, ikke mindst for børnene. Men efter tænkepausen var vi enige om, at det var det rigtige for os. Vi ville begive os ud på det her vanvittige eventyr sammen, velvidende at vi ikke rigtig vidste, hvor det ville ende. Nogle gange må man bare slippe med begge hænder og gå all-in.”

Med hjælp fra venner og familie blev knuderne løsnet. En efter en efter en. Tilladelsen til at drive hotel blev godkendt – lidt senere end hvad Lenes nerver havde godt af – og præcis 12 timer før de første glade gæster troppede op, blev den sidste skrue sat i væggen. På det tidspunkt havde både Lene, mand og mor arbejdet flere fuldtidsstillinger i et halvt år. 

”Det var godt, vi ikke vidste, hvor meget arbejde, der lå foran os, da vi traf beslutningen, ellers havde vi nok tabt pusten på forhånd. Vi vidste måske lidt om at sætte i stand, men nul og niks om at drive et hotel. Så der var masser af søvnløse nætter, hvor vi bare tænkte, hvad er det egentlig, vi har gang i.”

Skjorten uden lommer

Selvom der var rigeligt at spekulere over for de nybagte hotelejere, så var det sjældent økonomien, der holdt Lene vågen om natten. Både hende og Anders var indforstået med risikoen og villige til at satse hver en krone på eventyret. For dem var der nemlig mere på spil end overskud på kontoen. 

”Vi vidste jo godt, at det rent økonomisk ikke var den mest fornuftige beslutning. Hvis vi ville være rige, skulle vi have sat pengene i mursten derhjemme. Men livets sidste skjorte har ingen lommer, og hvis man lader frygten styre, så kommer man aldrig afsted. Vi har satset på drømmen, på nærværet og på de store oplevelser. Det er den valuta, jeg regner mit liv i,” fortæller Lene Beier og tilføjer i samme åndedrag, at livet uden sikkerhedsnet ikke er for alle.

”Når man kaster sig ud i noget nyt, kan det også gå galt, og jeg forstår godt, hvis man ikke vil udsætte sit nervesystem for det pres. Det er heller ikke for alle at asfaltere, mens man kører, ligesom vi har gjort. Men det er også usikkerheden, der gør, at det føles, så fantastisk, når det endelig lykkedes. Et eventyr er jo ikke et eventyr, hvis man kender slutningen på forhånd.”

Ingen kattelemme

For familien Beier fortsætter det østrigske eventyr ufortrødent. Den første sæson gik strygende, og fundamentet for det nye liv er lagt. Der er hverken en 5-års plan eller en skarpskåren forretningsstrategi for fremtiden, blot et ønske om at nyde nærværet i den østrigske natur, der er så smuk, at det næsten hviner i tænderne. 

”Mange har spurgt os, hvad der egentlig var i vejen med vores liv i Danmark. Hvorfor var vi ikke tilfredse med vores lækre hus og gode jobs? Men sådan ser vi det slet ikke. Vi så en mulighed for at gøre en drøm til virkelighed, og det har vi gjort. Nu er vi hotelejere, og vi tager først hjem, når det ikke er sjovt mere,” siger Lene Beier med et smil, inden hun slutter med et godt råd:

”Der er ikke noget nemmere end at overtænke en drøm til døde. Det er aldrig praktisk, belejligt eller omkostningsfrit. Men på den anden side af bekymringerne venter eventyret. Så stå ved din drøm, råb den højt til universet, og lad være med at give dig selv en kattelem. Man kan ikke indfri en drøm med 75% indsats.”