Obligationer i høj kurs

Obligationer i høj kurs

De store og kraftige rentestigninger lader til at være fortid. Med en flad rentekurve på højere niveauer har investorer udsigt til god beskyttelse og lovende afkast på kort og langt sigt, vurderer porteføljemanager.

Mod slutningen af marts var alle ører rettet mod pressemødet i den amerikanske for­ bundsbank, Federal Reserve (Fed), hvor for­ mand Jerome Powell trådte ind bag en talepult med to slanke mikrofoner. Når formanden for verdens mægtigste central­ bank taler, lytter aktørerne i den finansielle verden.

Seks minutter senere faldt ordene, der fik alle til at spidse ører. Powell erklærede, at Fed “ikke længere forventer, at kontinuer­lige rentestigninger vil være passende til at dæmpe inflationen...”

Meldingen fra centralbankchefen må ikke tolkes således, at fremtidige rentestignin­ger er taget helt af bordet, advarer Nikolaj Fabricius, der er seniorportefølje­ manager for Sydinvest Mellemlange Obligationer.

“Men det indikerer med en vis sikkerhed, at vi nærmer os rentetoppen. For investo­rer er det en meget vigtig udmelding, da det har betydning for afkastmulighederne fremadrettet,” siger han.

En af landets førende specialister

Den erfarne matematik­økonom har manøvreret på de danske obligationsmar­keder i mere end 15 år og er en af landets førende specialister inden for obligations­investeringer.

For nylig blev én af hans fonde, Sydinvest Mellemlange Obligationer, kåret som den bedste danske obligationsfond i 2022 i kategorien ”Bedste DKK Obligationsfond” af det uafhængige analyseinstitut Mor­ningstar.

Danske obligationer tilbyder i dag en pæn rente i forhold til den risiko, man påtager sig, og investorer er bedre beskyttet mod eventuelle rentestigninger.“

Selvom Nikolaj Fabricius er glad for den faglige anerkendelse af sin investeringsfilo­sofi med at håndplukke obligationsserier, varigheder og enkeltobligationer til fon­dene, ærgrer han sig stadig over den mod­vind, som hele obligationsmarkedet løb ind i sidste år.

“De kraftige rentestigninger gjorde livet surt for investorerne og førte til faldende kurser på eksisterende obligationer. Det kostede på afkastet, og selv i Sydinvest Mellemlange Obligationer var man meget langt fra et positivt afkast,” understreger den 46­-årige fynbo.

Når formanden for verdens mægtigste centralbank, Jerome Powell taler, lytter aktørerne i den finansielle verden.

Pæn rente i forhold til risikoen

Efter en periode med kraftigt stigende ren­ter ser situationen nu anderledes ud, vur­derer seniorporteføljemanageren.

“Danske obligationer tilbyder i dag en pæn rente i forhold til den risiko, man påtager sig, og investorer er bedre beskyttet mod eventuelle rentestigninger. Da vi havde lave eller ligefrem negative renter, var der ikke meget beskyttelse at hente, men det er der nu,” påpeger Nikolaj Fabricius og fortsætter:

“Samtidig betyder den flade rentekurve, at der er løbende afkast at hente – uanset varighed. Med andre ord er der gode ren­ter at hente, uanset om du vil investere med et kort eller langt tidsperspektiv. Nu har vi et obligationsmarked, der er i bedre balance, og afkastpotentialet er mere lovende, end vi har set længe.”

Det danske obligationsmarked er fyldt med muligheder for den opmærksomme investor […] hvis noget ser relativt billigt ud, følger jeg mit instinkt og handler på det“

Skarp daglig overvågning

Men hvordan griber den prisvindende seniorporteføljemanager processen an, når han skal udvælge specifikke obligationer til en fond som Sydinvest Mellemlange Obli­gationer, der p.t. indeholder 147 forskellige værdipapirer?

“I løbet af handelsdagen overvåger jeg den relative værdiudvikling i de forskellige obli­gationsklasser og ­segmenter, og så handler jeg på de ubalancer, der opstår. Det danske obligationsmarked er fyldt med muligheder for den opmærksomme inve­stor. Jeg er matematisk orienteret i min til­gang og supplerer med erfaringen fra min tid som obligationsanalytiker, så hvis noget ser relativt billigt ud, følger jeg mit instinkt og handler på det,” siger han.

Svært at købe obligationer på egen hånd

Langt størstedelen af midlerne i fondene har han investeret i realkredit, da statsobli­gationer trods øget stabilitet ofte leverer et lavere afkast. I perioder er statsobligati­onerne dog “rare at have”, siger han og tilføjer:
“Men arbejdet med de løbende justeringer af forskellige obligationer batter nok mere, da manøvredygtighed her er afgørende. Afkasthistorikken viser, at strategien virker.”

Alternativet til at investere i en obligations­fond er at købe enkeltobligationer på egen hånd. 

“Det er bare ikke særligt nemt, og så er det forbundet med relativt høje omkostninger. Er man ikke nede i detaljen, kan man hur­tigt blive kørt over. I en styret fond får man professionel pleje, og det er billigt og nemt at komme ind og ud. Jeg er selvfølgelig ikke upartisk, men jeg vil til enhver tid mene, at man som obligationsinvestor får mest for pengene ved at vælge en fond, medmindre ens investeringshorisont er meget kort.”

Danske obligationer er tilbage i varmen

Renteniveauet har i flere år skrabet bun­den, men nu har piben fået en helt anden lyd, forklarer seniorporteføljemanager Nikolaj Fabricius.

“De højere renteniveauer har skabt et regulært comeback for danske obligatio­ner, hvad angår afkastpotentiale. Men der­ udover har obligationer også en anden vig­tig egenskab, nemlig at sikre stabilitet i porteføljen,” siger han.

Hvor aktier kursmæssigt kan svinge meget i begge retninger, er der mere stabilitet i obligationer, især nu hvor den løbende rente er relativt høj.

“Obligationer er således det stabile fundament, der indgår i de fleste porteføljer, hvor investor ønsker en god balance mellem afkastpotentiale og risikoniveau,” tilføjer seniorportefølje­ manageren.

Med det aktuelle renteniveau er danske obligationer ifølge Nikolaj Fabricius langt mere attraktive som solide byggesten i fx blandede fonde, hvor de bidrager med øget risikospredning, uden at der er gået på kompromis med afkastmulighederne.

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

2,8
Baseret på 10 anmeldelser