Carlsberg og Royal Unibrew blev mandag sendt baglæns, efter at den hollandske bryggerigigant Heineken nedjusterede forventningerne efter et skuffende ølsalg i andet kvartal.
Det ændrede dog ikke på den overordnede gode stemning i det danske C25-indeks, der kunne notere et plus for dagen på 0,9 pct. til 1809,71.
Det gode humør var hovedsageligt drevet af nøgletal mandag og sidste uge, der vidnede om, at økonomierne i de europæiske lande vil komme nogenlunde skadefrit gennem kampen mod inflationen.
- Inflationen er på vej ned, så vi i fredags i forhold til Tyskland og Frankrig og i dag fra eurozonen, om end niveauet på kerneinflationen ikke er noget, der rykker voldsomt, siger Otto Friedrichsen, der er aktiechef i Formuepleje, til MarketWire.
- Men inflationen er nedadgående, samtidig med at vi har set, at BNP-væksten i Europa også er kommet op i plus igen. Forventningen om muligheden for, at centralbanken i USA og Den Europæiske Centralbank kan orkestrere bløde landinger, hvor inflationen kommer ned, uden at væksten og arbejdsmarkedet påvirkes væsentligt negativt, fortsætter han.
Øverst i eliteindekset endte Genmab og Novo Nordisk, der nød godt af fremgang i medicinalsektoren, og A.P. Møller-Mærsk efter en opjustering fra japanske Mitsui OSK Lines.
C25-BRYGGERIER SANK EFTER HOLLANDSK NEDJUSTERING
Carlsberg og Royal Unibrew trak mandag det korteste strå i C25, efter at hollandske Heineken nedjusterede forventningerne til 2023 i sit regnskab for andet kvartal, der vidnede om en skuffende udvikling i perioden.
Nedjusteringen skyldtes faldende ølvolumen i kølvandet af prisstigninger, som får kunderne til at falde fra.
Heineken og Carlsberg konkurrerer intenst i Asien, og her har de stigende råvareomkostninger forårsaget højere priser, da Heineken har væltet omkostningerne over på forbrugerne.
Carlsbergs B-aktie tabte 2,6 pct. til 1016,50 kr., imens Royal Unibrew endte nederst i C25 med et minus på 2,9 pct. til 585,60 kr.
MÆRSK LØFTET AF GODE TAKTER HOS KONKURRENT
Mærsk sejlede mandag i slipstrømmen af det japanske containerrederi Mitsui OSK Lines, der har skruet forventningerne i vejret efter et godt første kvartal af det forskudte regnskabsår 2023/24.
Det japanske selskab mærkede dog som andre store rederier en klar afmatning i efterspørgslen og fragtraterne efter det for containerrederierne volatile 2022. Det betød blandt andet, at nettoresultatet faldt med 68 pct. på årsbasis.
Mærsk kan desuden glæde sig over et løftet kursmål hos den svenske investeringsbank Carnegie, der har skruet op til 13.875 kr. fra 13.250 kr. Samtidig er den neutrale anbefaling "hold" gentaget, fremgår det af data fra Bloomberg News.
Mærsks B-aktie gik frem med 1,4 pct. til 13.935 kr.
Rederiet DFDS har langt om længe fået grønt lys af de tyrkiske konkurrencemyndigheder til et muligt køb af Ekol Logistics´ internationale vejtransportaktiviteter.
DFDS annoncerede allerede overvejelserne om at købe den tyrkiske koncern i oktober sidste år, og kan efter forhåndsgodkendelsen nu fortsætte forhandlingerne med Ekol om selskabets internationale vejtransportaktiviteter, der i så fald skal skilles ud af den tyrkiske transport- og logistikkoncern.
Aktien steg 2,1 pct. til 243 kr.
BANKER TIL EKSAMEN
Danske Bank har ligesom kollegerne Nordea, Nykredit, Jyske Bank og Sydbank sammen med 65 andre europæiske banker været gennem det fælleseuropæiske banktilsyn EBA´s årlige stresstest.
EBA´s stresstest er baseret på en meget hård økonomisk nedgang og giver anledning til betydelige fald i institutternes kapitalprocenter.
Men Danske Bank og Jyske Bank kan få det svært, hvis krisen rammer med fuld kraft. Danske Bank erklærer sig dog velkapitaliseret og ser ikke behov for ændringer i kapitalstrategier.
Jyske Bank faldt 0,1 pct. til 513 kr., mens Nordea steg 0,3 pct. til 76,62 kr.
Danske Bank har desuden fået løftet sit kursmål til 140 kr. fra 130 kr. hos Société Générale, der gentager anbefalingen "sælg".
Bankaktien vandt 0,3 pct. til 160,85 kr.
Endvidere har Torm fået skåret sit kursmål hos Kepler Cheuvreux til 250 kr. fra 289 kr. Anbefalingen "køb" gentages.
Alligevel steg aktien 6,3 pct. til 166,80 kr.
.\\˙ MarketWire
Morten Frederik Heltoft +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?
Vær den første til at anmelde
Nyeste artikler
Skal vi holde dig orienteret?
Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.
Tilmeld dig her