Zealand Pharma endte mandag i toppen af C25-indekset, hvor også sværvægteren Novo Nordisk afslutningsvist fik blandet sig og bidrog til et samlet plus i eliteindekset.
Modsat trak Ørsted aktien ned, efter at aktionærerne før børsåbning blev præsenteret for vilkårene ved det forestående aktiesalg.
Det danske C25-indeks steg samlet med 0,7 pct. til 1670,23 med størstedelen af selskaberne i plus.
Novo lukkede mandag 2 pct. højere i 355,10.
Stigningen er et resultat af, at koncernen har fået godkendt en udvidelse af indlægssedlen for medicinalselskabets diabetes 2-tablet, Rybelsus, af de europæiske sundhedsmyndigheder.
- Selve godkendelsen var ingen overraskelse. Den var 100 pct. ventet. At aktien så stiger alligevel, så er det fordi, der er tale om en positiv nyhed for Novo, der har været inde i en periode med negativ udvikling, siger Mads Zink, der er chefhandler i Danske Bank, til MarketWire.
Det nye på indlægssedlen er, at den nu også omfatter reduktion af alvorlige hjerte-kar-hændelser i type 2-diabetikere med hjertekarsygdomme. Næste skridt på den vej bliver en tilsvarende godkendelse i USA.
ØRSTED SÆTTER TEGNINGSKURS PÅ 66,60 KR
Mandag før børsåbning kom det frem, at energiselskabet Ørsted vil rejse 60 mia. kr. via salg af nye aktier i en garanteret emission til kurs 66,60 kr. Aktionærerne vil få tildelt 15 tegningsoptioner for hver eksisterende aktie, de ejer, og vil på baggrund af syv tegningsoptioner kunne tegne en ny aktie. Og dermed lægger Ørsted stort pres på de eksisterende aktionærer, vurderer investeringsøkonom i Nordnet Per Hansen.
- Det er et spørgsmål om valg mellem pest eller kolera. Hvis man ikke køber nye aktier, er værdien af dine Ørsted-aktier så lav, at det næsten kan være lige meget, konstaterer Per Hansen.
Handelen med tegningsoptioner starter på onsdag og slutter den 30. september.
Efter åbning lignede det et eliteindeks med Ørsted i bund, men aktien rettede sig sidenhen og faldt mandag med 1,1 pct. til 198,15 kr.
ZEALAND MED STORT POTENTIALE
Zealand-aktien endte som eliteindeksets bedst præsterende aktie, efter at JPMorgan mandag kom med analysenyt og ser et potentiale på over 150 pct. i aktien selv om banken har skåret sit kursmål til 1050 kr. fra 1100 kr.
Anbefalingen er fortsat "overvægt", fremgår det af data fra Bloomberg News.
Zealand-aktien steg mandag med 4 pct. højere i 428,70 kr.
Sideløbende var der også positivt analysenyt til Chemometec, der efter sit sene regnskab torsdag i sidste uge fik løftet kursmålet hos såvel Nordea som SEB. Begge banker gentager desuden anbefalingen "køb"
SEB har løftet sit kursmål til 730 kr. fra 610 kr., mens Nordea er løftet til 660 kr. fra 550 kr.
Chemometec fejrede fredag sit årsregnskab, der varslede tocifret vækst i 2025/26, med en kursstigning på 12,5 pct. og steg yderligere 3,6 pct. mandag til 631,50 kr.
Mindre positivt nyt var der til FLSmidth, hvor Bank of America har sænket sin anbefaling af aktien til "neutral" fra "køb", viser data fra Bloomberg News.
FLSmidth-aktien faldt med 1,9 pct. til 437,40 kr. mandag.
NKT NÆRMERE KABELORDRE
Med til at bidrage til et eliteindeks i plus var også NKT, der er blevet udpeget som foretrukken leverandør til kabelprojektet Eastern Link 3, som skal forbinde elnettene i Skotland og England.
NKT-aktien steg mandag med 1,7 pct. til 637 kr.
.\\˙ MarketWire
Rasmus Hall +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:[email protected], www.ritzaufinans.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?
Vær den første til at anmelde
Nyeste artikler
Skal vi holde dig orienteret?
Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.
Tilmeld dig her