12. feb. 2024 kl. 17:02
167 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Mandagens aktier: Rød dag præget af gevinsthjemtagning i ...

Gevinsthjemtagning var mandag med til at påvirke udviklingen i det danske eliteindeks forud for tirsdagens vigtige amerikanske inflationsopgørelse.

- Der kommer lidt mere gang i makrokalenderen i denne uge med nogle tunge nøgletal i ugens løb, siger senioraktierådgiver Martin Munk fra Jyske Bank til MarketWire.

Han henviser blandt andet til tirsdagens amerikanske forbrugerprisopgørelse og i lidt mindre grad til torsdagens detailsalgsopgørelse, der begge kan påvirke renten og stemningen på aktiemarkederne.

Det danske C25-indeks lukkede 0,03 pct. lavere i 1886,69.

COLOPLAST OG ZEALAND RAMT AF GEVINSTHJEMTAGNING

Coloplast har siden regnskabet været under revision hos adskillige børshuse, der alle som en har løftet kursmålet. Højest er kursmålet hos DNB på 1000 kr. - hævet fra 900 kr. - og anbefalingen "køb".

Jyske Banks senioraktierådgiver vurderer, at mandagens fald til Coloplast-aktien på 1,3 pct. til 879,80 kr. skal forklares med gevinsthjemtagning efter fredagens solide optur på 9,7 pct.

Gevinsthjemtagning var ifølge Martin Munk også baggrunden for nedturen til Zealand Pharma, der lukkede i den tunge ende af C25-indekset med et fald på 2,5 pct. i 485 kr.

Til trods for mandagens fald er aktien med en stigning på 28 pct. fortsat den mest stigende siden nytår blandt C25-aktierne.

I samme sektor blev rekordstimen for Novo Nordisk stoppet, da aktien endte mandagen med et fald på 0,2 pct. i 830,60 kr.

Uden selskabsspecifikt nyt sluttede Bavarian Nordic i spidsen af C25-indekset med en stigning på 2,9 pct. i 161 kr.

ROCKWOOL HÆVES TIL KØB

Rockwool fik efter sidste uges regnskab løftet anbefalingen til "køb" fra "hold" hos den britiske storbank HSBC, der samtidig forhøjede kursmålet til 2600 kr. fra 2200 kr.

Aktien steg 2,5 pct. til 2159 kr.

Ørsted fik omvendt sænket anbefalingen til "neutral" fra "køb" hos Redburn efter sit årsregnskab, der bød på en større restruktureringsplan og et sløjfet udbytte frem til og med 2025. Kursmålet er uændret 400 kr.

Aktien steg 2,3 pct. til 398,20 kr.

Pandora fortsatte med et plus på 0,8 pct. til 1098 kr. sin rekordstime, efter at kinesiske CICC i kølvandet af sidste uges regnskab løftede sit kursmål for smykkeaktien til 1154 kr. fra 954 kr. med en gentagelse af den positive anbefaling "outperform".

DFDS FIK SÆNKET KURSMÅL

Uden for eliteindekset var der også blevet plads til kursmålsændringer for DFDS efter regnskabet for fjerde kvartal fredag.

Fjerde kvartal bød på et skuffende driftsresultat, og topchef Torben Carlsen har endvidere sagt, at høje renter forventeligt vil tære på bundlinjen - måske også i 2024.

Kursmålet er sænket hos SEB, Nordea og Carnegie. Størst er ændringen hos sidstnævnte, der har skåret kursmålet til 402 kr. fra 451 kr., men gentaget anbefalingen "køb".

DFDS bakkede 4,8 pct. til 210 kr.

.\\˙ MarketWire



Jakob Due Jakobsen +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail:finans@marketwire.dk, www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

19. jun. 2024 kl. 11:00

Ny konge på aktiemarkedet

Ny konge på aktiemarkedet
23. maj 2024 kl. 15:00

NVIDIA overgår alle forventninger

NVIDIA overgår alle forventninger
30. apr. 2024 kl. 12:00

Sydinvest vinder europæisk pris

Sydinvest vinder europæisk pris
06. jun. 2024 kl. 15:40

ECB: Første rentenedsættelse siden 2019

ECB: Første rentenedsættelse siden 2019
06. maj 2024 kl. 12:00

Tabte aktiemarkedet pusten?

Tabte aktiemarkedet pusten?
20. jun. 2024 kl. 15:00

Kan Japan få betydning for dit afkast?

Kan Japan få betydning for dit afkast?

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her