19. jun. 2023 kl. 17:02
108 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Mandagens obligationer: Stilfærdig stigning på nyhedsfatt...

Efter en hektisk uge med rentemøder i centralbankerne i Washington, Frankfurt og Tokyo var der udpræget nyhedsstille på rentemarkedet på den nye uges første handelsdag.

Ikke nok med, at makrokalenderen var nærmest tom. Også inspiration fra det amerikanske marked var fraværende som følge børslukning på grund af helligdagen Juneteenht, som markerer årsdagens for slaveriets officielle ophør i 1865.

På det danske marked blev det til en stilfærdig stigning i renten på den toneangivende tiårige statsobligation fra 2,74 pct. - som renten kortvarigt dykkede til i den første handlestime - til 2,84 pct. ved dansk børslukketid. Det var 5 basispoint højere end lukkeniveauet fredag eftermiddag.

Mandagens nøgletalsmæssige højdepunkt var det amerikanske NAHB-boligindeks, der i juni steg til det højeste niveau i 11 måneder, da et begrænset udbud af eksisterende boliger fortætter med at vække interesse for nybyggeri. The National Association of Home Builders-indeks steg 5 point til 55, hvor økonomer adspurgt af Bloomberg News kun havde ventet en stigning til 51.

Senere på ugen taler chefen for Federal Reserve, Jerome Powel, onsdag i kongressen i Washington, hvor han måske vil benytte lejligheden til at tydeliggøre centralbankens stramningskurs.

.\\˙ MarketWire









Henning Nielsen +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her