07. jun. 2024 kl. 14:47
107 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Markedet genovervejer tro på rentesænkninger efter stærk ...

En stærk amerikansk jobrapport fra maj har medført stort aktivitet blandt handlerne, der forsøger at indregne, hvornår den amerikanske centralbank, Federal Reserve, vil sænke sin rente og ikke mindst hvor meget

Der er nu først indregnet en hel rentesænkning i december, hvor buddet tidligere var september. Det udskudte bud betyder også, at markedet nu kun indregner en enkel rentenedsættelse i år. Det viser handel med rentefutures fredag eftermiddag.

Tidligere på ugen øgede handlerne ellers deres sats til to rentesænkninger i år, men det har den stærke jobrapport nu gjort kål på.

Beskæftigelsen i USA steg i maj med 272.000 stillinger, hvilket var langt over buddet på 180.000 stillinger. Sidste måneds tal blev dog nedrevideret til 165.000 fra 175.000.

Samtidig tiltog timelønningerne på årsbasis med 4,1 pct. fra 4,0 pct. mod ventet 3,9 pct. Lønstigningerne fra sidste måned er revideret op fra 3,9 pct.

Arbejdsløsheden øgede til 4,0 pct. fra 3,9 pct. Der var ventet et uændret niveau i maj.

.\\˙ MarketWire



Morten Frederik Heltoft +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her