07. jan. 2025 kl. 09:31
181 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Matas Q3: Løfter forventningerne efter høj svensk vækst o...

Matas er kommet godt gennem det vigtige julekvartal, hvor særligt svenske Kicks, der blev opkøbt i sommeren 2023, har leveret høj vækst. Derfor kan detailkæden også skrue op for omsætningsforventningerne til det skæve regnskabsår 2024/25.

Det oplyser Matas i en handelsopdatering for tredje kvartal.

Justeret for valutaudviklingen voksede omsætningen i kvartalet med 7,7 pct. til 2694 mio. sammenholdt med samme periode sidste år. Den svenske kæde Kicks, som bidrog med en stor del af væksten, voksede i omsætningen med 14,2 pct.

Det er vel at mærke, hvis man ser bort fra hudplejeshoppen Skincity, som er på vej til at blive en del af Kicks-webshoppen. Medregnes Skincity lyder den samlede vækst for den svenske kæde på 7,3 pct.

Skincity forventes fuldt integreret i Kicks ved udgangen af regnskabsåret.

Væksten i kvartalet var ligeledes drevet af en vellykket "black week", som leverede høj vækst sammenlignet med julesalget, lyder det i meddelelsen.

Antallet af transaktioner på tværs af forretningerne voksede i kvartalet til 11,6 mio., hvilket er en stigning på 4 pct. sammenholdt med sidste år. Samtidig handlede kunderne i gennemsnit til 230 kr. En stigning fra 223 kr. i tredje kvartal sidste år.

For året venter materialistkæden nu en valutajusteret omsætningsvækst på 6,5-7,5 pct. fra tidligere 5-7 pct.

Forventningerne til driftsmarginen, EBITDA, før særlige poster lyder fortsat på 14,5-15,5 pct.

Matas-aktien stiger tirsdag efter en halv times handel 2,2 pct. til 137,40 kr.

Tabel for Matas´ handelsopdatering for tredje kvartal af 2024/25:

#

Mio. kr.                      Q3 2024/25 Q3 2023/24

---------------------------------------------------

Omsætning                           2694       2508

Transaktioner antal mio. styk       11,6       11,1

---------------------------------------------------

#

Forventninger til regnskabsåret 2024/25:

#

I pct.                    Ved Q3 2024/25 Ved Q2 2024/25

-------------------------------------------------------

Samlet omsætningsvækst           6,5-7,5            5-7

EBITDA. mar 2025gin før særlige      14,5-15,5      14,5-15,5

poster

-------------------------------------------------------

#



.\\˙ MarketWire



Frederik Olling Milbæk +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:[email protected], www.ritzaufinans.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her