10. jun. 2025 kl. 11:57
175 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

McDonald´s under pres i formarkedet: Fedmemedicin udgør r...

Aktien i McDonald´s er under pres i formarkedet tirsdag, efter at fastfoodgiganten har fået sænket sin anbefaling til "sælg" fra tidligere "køb" af Redburn Atlantic. Finanshuset spår, at den enorme udbredelse af GLP-1-fedmemedicin, som blandt andet Novo Nordisk står bag, vil gå ud over appetitten på fastfood.

Det skriver Bloomberg News.

De enkelte GLP-1-forbrugeres adfærdsændringer vil efterhånden hobe sig op, og på sigt vil det udgøre en reel risiko for fastfoodbranchen, lyder det fra Redburn, som også har indledt analysedækning af fastfoodkæderne Domino´s Pizza og Chipotle. Her lyder anbefalingerne på henholdsvis "sælg" og "neutral".

Udover udbredelsen af fedmemedicin ser Redburn også inflations- og toldrisici for fastfoodbranchen, som vil gå ud over kæder med begrænsede muligheder for at holde priserne nede, lyder det.

Kursmålet for McDonald´s justeres samtidig ned til 260 dollar. Det er det laveste kursmål blandt 41 analysedækninger via Bloomberg News. Redburns salgsanbefaling er i øvrigt den eneste negative anbefaling.

McDonald´s-aktien falder 1,4 pct. til 300,42 dollar i formarkedet.

.\\˙ MarketWire



Frederik Olling Milbæk +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:[email protected], www.ritzaufinans.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her