18. feb. 2025 kl. 14:51
182 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Medicoselskabet Medtronic leverer skuffende salgsvækst

Amerikanske Medtronic, der blandt andet laver blodsukkermålere og insulinpumper, har leveret en bedre end ventet indtjening i sit forskudte tredje kvartal.

I tirsdagens amerikanske formarked handler investorerne dog aktien 4,9 pct. lavere til 88,25 dollar, da fokus i højere grad er på en svagere end ventet salgsvækst på 4,1 pct., hvilket er under selskabets egen prognose på omkring 4,75 pct.

Den justerede indtjening per aktie steg i det forskudte tredje kvartal til 1,39 dollar fra 1,30 dollar i samme periode året før, hvor analytikere ifølge Bloomberg News havde ventet en fremgang til 1,36 dollar.

Medtronics organiske salgsvækst virker ifølge Bloomberg Intelligences undervældende, idet der henvises til uændrede forventninger til helåret, hvilket kræver et robust fjerde kvartal for at komme i mål.

En lovende stigning i behandling af hjertearytmi i USA og momentum i diabetes og neuromodulation formåede ifølge Bloomberg Intelligence ikke at opveje for vedvarende svaghed i kirurgisk hæfteklammer og prissætningsmodvind i Kina for selskabets perifere vaskulære franchise.

.\\˙ MarketWire



Jakob Due Jakobsen +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail:[email protected], www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her